Flickr

Gå på opdagelse efter stærke, frie og åbne billeder.

Flickr har en kolossal samling af billeder, som er lagt ud på siden af mennesker fra hele verden. Billederne kan som regel hentes i flere forskellige størrelser, og som regel også i højere opløsning, så du kan få alle detaljer med. Og sidst, men afgjort ikke mindst, er mange af billederne også frie og åbne.

KATEGORI: Billeder, VR

Fordele

Kreative, knivskarpe og kunstneriske billeder i høj kvalitet, hvoraf en stor del kan hentes og anvendes åbent og frit.

Fagligt velegnet til

Billederne spænder bredt, når det kommer til tema og motiv. Derfor kan de anvendes i langt de fleste fag, hvor man gerne vil illustrere et emne; f.eks. noget abstrakt som “glæde”, eller noget mere konkret som “mølle”.

Sådan siger du tak

Flickr bruger flere steder sin egen licens på de billeder, hvor ophavsmanden har valgt det. Heldigvis findes utroligt mange af billederne også under Creative Commons licenser, hvilket betyder, at du må hente og bruge dem frit. Bare du husker at holde øje med, hvilken Creative Commons er brugt. Nogle gange skal du f.eks. sige tak ved at kreditere, andre gange ikke.

Fakta

Besøg

Brugervenlighed

P

Vær med

Du kan uploade egne billeder

Sådan gør du

Billeder

Lær at hente billeder

Det er nemt at hente billeder på Flickr.

  1. Klik på søgefeltet og søg på det, du leder efter.
  2. Find et billede, som du kan lide.
  3. Hent billedet ved at klikke på den nedadgåend pil, og vælg en størrelse.
  4. Tjek licensen for at se, om du skal sige tak ved at kreditere.

VR billeder

Lær at hente VR-billeder

Det er nemt at hente vr-billeder (også kendt som 360-graders billeder) på Flickr.

  1. Klik på søgefeltet og skriv, hvad du leder efter. (Det kan være smart at bruge et søgeord som “equirectangular” sammen med din søgning 
  2. Tilpas evt. din søgning til kun at vise billeder under en Creative Commons licens
  3. Find et billede, som du kan lide, og tjek at licensen passer til dit behov.
  4. Hent billedet ved at vælge pilen nederst til højre under billedet og vælg den størrelse du ønsker. 
  5. Sig tak.

SAMLINGER

Her er nogle udvalgte samlinger, som måske kan være gode at kende. Besøg også FAG, TEMAER, BYER for at komme tættere på flere gode Flickr-samlinger.

Stig Nygaard cc-by billeder fra Danmark

Peter Leth cc-by billeder fra Danmark

VR-SAMLINGER

Her er nogle udvalgte samlinger, som måske kan være gode at kende. Besøg også FAG, TEMAER, BYER for at komme tættere på flere gode Flickr-samlinger.

Peter Leth +1500 vr-billeder under cc-by licensen.

Gruppen Equirectangular (+3000 vr-billeder)

Eksempler

Billede CC BY Ninara
fra Flickr

Billede CC BY Gavin Stewart
fra Flickr

Billede CC BY-ND Soren Wolf
fra 
Flickr

Tools til Medier 

Tools for alle

Når en side har lige så mange medier at byde på, som Flickr har, er det næsten umuligt at gå derfra uden at have fundet noget, som man kan lide. Og hvis du har fundet noget du kan lide, så har du måske også lyst til at arbejde videre på det?

På Tools for Alle har vi en fantastisk samling af programmer og værktøjer, som kan klare alt fra videoredigering, til 3D-animation, til at remixe musik osv. Og alle programmerne er selvfølgelig både åbne og frie.

Vi anbefaler

… at du kun bruger indhold, som du bruge. Se hvordan her.

Fortsæt din ekspedition efter medier

Alle har ret til at vide, at der er nogle valgmuligheder åbne for os – uanset om vi leder efter apps, software, viden eller medier.

Hvad du vælger, er op til dig. Men du skal vide, hvad du vælger mellem.

Flickr
Billeder, VR

Senest redigeret i marts 2024
Forfatter: Peter Leth

Kilder:
Topbillede CC BY Ninara
Ikoner er fra NounProject