Forløb #103
Min egen sprogmodel
Sproget, som vi får fra en chatbot, er bygget op af ord, der kommer i en rækkefølge, som er tilfældig men også vægtet. Men hvordan bygger man egentlig et sprog med tilfældigheder, og hvornår kan man komme til at lave troværdige sætninger, som slet ikke er rigtige? Ligesom når vi får forkerte eller uklare svar af en chatbot?
Dét kigger vi på i dette forløb, hvor du tager en arbejdsbog i BookCreator og leger med tilfældighederne.
FORLØB: Dansk Tekstnologi 🙂 Ai
Kapitel 1
Velkommen til forløbet
Velkommen til
I dette forløb skal du arbejde i en bog, som vi har lavet til dig i BookCreator.
Din lærer skal nok give dig besked om hvor den ligger klar til dig.
Når du har fået din egen kopi af bogen, skal du prøve at løse opgaverne på siderne.
Vi synes det vil være en god ide, hvis du får en fast makker, som du kan diskutere og arbejde sammen med.
Kapitel 2
Sådan bruger du bogen
Sådan bruger du bogen
Bogen rummer forskellige sider, hvor du får nogle opgaver og udfordringer, som du skal prøve at løse.
Se filmen herunder (den er også på den første side i din bog). Her viser vi hvordan du gør.
Kapitel 3
Afslutning
Sammen på klassen
Nu skal vi se og høre lidt fra hinandens bøger.
Prøv på omgang at sige den sætning, som du fik lavet i den første opgave.
Snak herefter sammen om de svar I har givet på siderne 6-7 i bogen.
Til sidst kan I prøve at bytte bog, sådan at I kan prøve hinandens “sætningsbygger” af en sprogmodel.
Til læreren
I dette forløb skal eleverne lege med begreber som tilfældighed og sandsynlighed i vores sprog. Vi efterligner nogle af mekanismer, der ligger i sprogmodellers måde at kommunikere på. Derudover så har vi et par opgaver, som stiller eleverne overfor nogle kildekritiske valg og beslutninger, som også kan give god anledning til at drøfte tilliden til de svar sprogmodeller kommer med.
Din forberedelse
Før I kan gå i gang skal du
- kopiere eller importere bogskabelonen til et bibliotek, som du har oprettet til dine elever. Se Besøg her til højre.
- hjælpe eleverne ind i biblioteket
- herefter kan I sammen på denne side eller på bogens side 2 side den introduktionsfilm, som hjælper jer godt videre.
- slut af med at drøfte nogle svar og høre nogle sjove sprogmodeller hos hinanden.
Fakta
Besøg
Brugervenlighed
Forløb nummer 103 hedder “Min egen sprogmodel”. Formålet er at lege med tilfældighed og sætningskonstruktion på andre måder end med den logik og erfaring, som vi har med sproget.
Samtidig er det også et forløb, der kan udfordre tillid og kildekritiske overvejelser hos eleverne.
PSST. Lyst til mere?
Vi har mange forløb på Medier for Alle. De er fx samlet efter hvilket fag, som du arbejder med. Se fagene her.
Min egen sprogmodel
Dansk
Forløbet er udgivet november 2025
Af Peter Leth
Kilder: Topbillede af Seidenperle fra Pixabay