Forløb #32
Hej Natur
Naturen er fuld af natur! Og på siden Arter.dk kan vi springe ind i lige præcis det sted i Danmark, som vi er nysgerrige på og se fund af dyr og planter.
Det er herligt og i dette forløb skal vi lave vores egen bog i Book Creator, hvor vi samler vores favoritter og giver dem en god forklaring og kreditering.
FORLØB: Naturfag Biologi
Kapitel 1
Velkommen til Hej Natur
Forklaring
I dette forløb skal vi først lære siden Arter.dk at kende.
Derefter skal vi lave en bog (du kan også arbejde med indholdet i fx en præsentation). Du kan se hele forløbet gennemgået i filmen herunder
7 minutter.
Kapitel 2
Sådan gør du
Besøg Arter.dk
Vi skal have to ting åbne mens vi arbejder. Arter.dk med naturoplevelserne og så værktøjet Book Creator som skal bruges til at samle vores færdige bog.
Besøg Arter på Medier for Alle hvis du vil have mere hjælp.
Se dig omkring!
Gå nu på Arter.dk og se hvad du kan finde i netop dit område.
10 min.
Kapitel 3
Nu skal bogen bygges
Gå til biblioteket og kopier bogen
Din lærer har lavet et bibliotek til jer. Få koden og kopier den bog, som er klar til jer. Hvis I skal arbejde i grupper, så får I flere beskeder.
Nu kan du tage en lokal naturoplevelse fra dit område ad gangen og sætte ind i bogen. Derefter sætter du navnet ind på arten, fotografen, stedet hvor fundet er taget, retter måske kortet til og til sidst sætter du licensen og linket ind til fundet.
Vis det evt til en makker eller klassekammerat, når du har lavet den første side, for at tjekke at du har styr på det hele.
Se vejledningen
Har du brug for hjælp, så se evt vejledningen igen. Den viser dig trin for trin hvordan du laver en side med alle de oplysninger, som du har brug for.
Sæt filmen på pause undervejs, hvis du har lyst til at arbejde samtidig med.
Kapitel 4
Se bøgerne sammen
Kapitel 4 : Tid til at opleve hinandens natursamlinger
Nu er det tid til at opleve hiandens natursamlinger.
PS. Når I ser hinandens bøger, så prøv også at snakke om hvor jeres fund er lavet og om det mon er muligt at gentage fundet, hvis I selv kommer til området.
Snak om hvilket udstyr, som I tror personen har brugt. Hvilket tidspunkt på døgnet og året. Snak også om hvorfor det er godt at have alle disse oplysninger med i en bog.
20 min.
Til læreren
Lad eleverne komme tæt på naturen fra jeres eget område med dette forløb, hvor vi sætter siden Arter.dk sammen med BookCreator.
Din forberedelse
Du skal sørge for at have et bibliotek klar til dine elever, som I kan arbejde i
Du kan kopiere vores skabelon fra biblioteket med denne kode B8QZSQP (Men det er vigtigt at du har dit eget bibliotek med eleverne).
Derefter kan I enten se hele filmen sammen eller I kan besøge portrættet om Arter.dk, og særligt se filmen om at søge helt tæt på i jeres eget lokalområde.
Derefter så kan eleverne gå i gang.
Du skal nok sætte nogle rammer for projektet, fx sige at eleverne skal sætte 3-4 portrætter ind i deres bog. Husk også på at Book Creator jo er herligt til samarbejde, så du kan også lægge forløbet i grupper.
Vi har fokuseret på
- at eleven lærer Arter.dk at kende
- at eleverne kan hente både billeder og metadata fra siden, sådan at de lærer at kildeangive og sige tak rigtigt.
- at eleven kan hente et håndtere relevante billeder og oplysninger fra Arter.dk sådan at de kommer sikkert frem
- at eleven oplever fornøjelsen ved både at være nysgerrig på naturen i sit lokalområde og at eleven skaber et færdigt og flot udtryk af en bog.
PSST. Lyst til mere?
Vi har mange forløb på Medier for Alle, og særligt når det kommer til at gå ud og opleve naturen, er vi godt med. Besøg vores tema Open Felttur og få inspiration til flere lignende forløb eller tjek hvilke andre forløb vi har til Book Creator her.
Alle har som minimum ret til at vide at der er nogle valgmuligheder åbne for os, uanset om vi leder efter apps, software, viden eller medier.
Hvad du vælger er op til dig – men som minimum skal du vide hvad du vælger mellem.
Hej fugl
Naturfag
Forløbet er udgivet januar 2026
Af Peter Leth
Kilder: Topbillede Musvit cc-by Jesper Michael Møller, fra Arter.dk