EMU

Emu.dk er Undervisningsministeriets side, der skal styrke vores dannelse og uddannelse i skolerne, og gøre det lettere for lærere og elever at forstå og anvende de retningslinjer der er for vores uddannelser.

Siden er drevet af STUK, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,  og har mange gode ressourcer, forløb og materialer, som du kan have glæde af. 

Alle tekster på Emu.dk er som udgangspunkt udgivet under Creative Commons licensen cc-by-nc-sa, og det betyder at du fx gerne må kopiere teksten og lave afledte værker af teksten, når du blot sørger for at overholde betingelserne.

Det kigger vi på her. 

KATEGORI: Læremidler

Fordele

Indholdet tager afsæt i gældende regler og anbefalinger, og er derfor en solid ressource for lærere. 

EMU.dk dækker alle uddannelsesområder og fag. 

Vigtigt om ophavsret

Det er kun teksten på EMU.dk, skrevet af redaktion eller eksterne forfattere, der er udgivet under Creative Commons licensen. 

Billeder, modeller, lydklip eller film er ikke omfattet af en Creative Commons licens. 

Retningslinjer, bekendtgørelser og vejledninger er ikke omfattet af ophavsret, efter reglen om offentlige aktstykker i paragraf 9 i ophavsretten. 

Fagligt velegnet til

Inspiration og vejledning til din undervisning.

Sådan siger du tak

Som udgangspunkt skal du kreditere materialet fra Emu.dk. 

Det betyder, at du som minimum skriver Kilde cc-by-nc-sa Emu.dk og laver et link til stedet, hvor du har hentet indhold fra. 

Hvis du bearbejder teksten, så skal det også fremgå af krediteringen, og du skal desuden udgive dit arbejde under samme licens. 

I afsnittet Eksempler herunder kan du se to eksempler.

 

 

Fakta

Besøg

Brugervenlighed

P

Vær med

Nej

Sådan gør du

Lær at hente tekst

Det er nemt at hente tekster på EMU.

  1. Du finder hen til teksten.
  2. Markerer det du skal bruge.
  3. Sætter det ind.
  4. Krediterer: Teksten her er ….
  5. Krediteringsoplysningerne finder du altid nederst på siden. Her kan der både være oplysninger om forfatteren, som du skal tage med. Er der ikke angivet en forfatter, krediterer du bare med: Teksten er fra siden TITEL på EMU.dk, cc-by-nc-sa. 

Hent og krediter

I filmen her kigger vi på eksemplet hvor man har lyst til at kopiere en hel artikel over til et dokument, fx for at kunne have det som bilag i et materiale. 

Vi kigger på hvordan du laver en god kreditering. 

Eksempler

Herunder er et eksempel hvor en tekst fra EMU.dk er kopieret og gengivet 1:1. 

Der er derfor lavet en kreditering direkte til kilden. 

Didaktiske principper for faget informatik på EUD

Se hele teksten her

Didaktiske principper

Inspiration om strategier og didaktiske principper, når du planlægger læringsforløb med programmering.

Undervisningen organiseres omkring temaer og projekter med erhvervsfaglig relevans for den enkelte uddannelsesretning, hvor kernestof og supplerende stof skal dækkes gennem indholdet. Den erhvervsfaglige toning skal sikre, at eleverne oplever faget som vedkommende og direkte anvendeligt i faglige sammenhænge, og undervisningen tilrettelægges således, at alle elever bliver så dygtige som de kan i undervisningsforløbet.

Undervisningen tilrettelægges ved brug af didaktiske principper, herunder:

  • “Use-modify-create”-progression:
    • Use: Eleven anvender og analyserer eksempler på digitale artefakter
    • Modify: Eleven modificerer digitale artefakter, fx i forhold til andre brugere eller opgaver, som artefaktet skal løse
    • Create: Eleven skaber selvstændigt (nye dele af) et digitalt artefakt
  • Stepwise Improvement”, som teknik til trinvis, iterativ og systematisk udvikling af digitale artefakter og
  • Worked Examples”(kombineret med “faded guidance”) til illustration af eksemplariske løsningsprocesser.

Kreditering

Didaktiske Principper cc-by-nc-sa EMU.dk

Hvis du derimod bearbejder teksten, så er der brug for at du både krediterer den originale kilde, som du har benyttet og at du har lavet nogle konstruktive ændringer i indholdet kan man sige. En konstruktiv ændring kunne være at oversætter teksten, ændrer sproget fx for at øge læsbarheden eller at du måske bruger teksten som udgangspunkt for at lave et vejledning eller et opgaveark. 

I eksemplet herunder bruger jeg teksten til at få lavet en plakat med generativ AI. I det tilfælde kunne krediteringen se sådan her ud:

Plakat med didaktiske principper for faget informatik på EUD

Kreditering

Plakat med didaktiske principper er lavet af Peter Leth, med brug af generativ AI fra Gemini, udgivet under cc-by-nc-sa. Plakaten tager afsæt i teksten Didaktiske Principper cc-by-nc-sa EMU.dk

AI for alle 

AI for alle

Generativ AI kan være behjælpelig med at tilpasse tekster til dine elever. Derfor kan du på siden AIforale.dk se en række eksempler på hvordan du kan tage en åben ressource, som fx tekst fra EMUen og bearbejde det. 

Se eksemplet “fra EMU til undervisning

Vi anbefaler

… at du kun bruger indhold, som du bruge. Se hvordan her.

EMU
Læremidler  

Senest redigeret i maj 2026

Forfatter: Peter Leth

Kilder:
Topbillede genereret af Gemini, promptet af Peter Leth.