Guide om
Ophavsrettens forældelse
Ophavsret er en ret, der gælder i en bestemt periode. Når den periode er slut, siger man at ophavsretten er udløbet eller forældet.
Man siger også at værkerne er offentlige eje, og på engelsk har du måske mødt udtrykket public domain. Det er det samme. (bare på engelsk)
Når ophavsretten er udløbet, er værket frit. Frit som i H.C.Andersens eventyr, og så betyder det faktisk at du må bruge indholdet.
Dét kigger vi på her i denne guide, så du kan lære nogle af de forhold at kende, som gør at du bedre kan forstå hvornår et værk ikke længere er beskyttet af ophavsret og hvad det indebærer.
Hvorfor er det godt at have styr på?
Jov, for så ved du hvad du må, og du lærer hvornår du kan tillade dig at bruge gammelt indhold til dine projekter. Så ved at kende ophavsrettens varighed bliver du samtidig klogere på at være mere sikker.
Beskyttet i +70 år
Ophavsretten beskytter det vi mennesker laver, som er originalt, så det har værkshøjde. Det kan være en sang, en tekst, en 3D-model, en tegning, et fotografi eller andre udtryk. Det kan være et maleri, et skuespil en roman eller et helt livs forskning.
Beskyttelsen for vores ophavsret gælder hele livet + 70 år efter personens dødsår. Så hvis Henri Matisse døde i 1954 (hvilket han gjorde) så var hans værker beskyttet frem til 2025, og i dag er de frie og kan blandt andet hentes her.
Hvad må jeg med et frit værk?
Når et værk er frit, må du bruge værket frit.
Altså du må downloade det. Gemme det, der hvor du vil. Lægge det på en hjemmeside eller et drev, så du eller andre kan få adgang til det, dér hvor du synes det måtte være nyttigt.
Du må printe det ud. Lave om på det. Bygge videre på det.
Når du ændrer og bygger videre på det frie værk, fx hvis du tegnede en flot hat til Mona Lisa eller lavede H C Andersens eventyr om til en lydbog, så har du også samtidig ophavsret til at bestemme over dine egne værker. Så du ejer altså Mona Lisa med hat.
Der er én ting, du bør sørge for. Det er stadig at anerkende Leonardo da Vinci for at have lavet Mona Lisa og H C Andersen for at have skrevet teksten, som du har lavet til lydbog.
Du må sælge dine nye værker med Mona Lisa med hat på og H C Andersens lydfortællinger, hvis du kan og vil.
Værker, der er fri af ophavret, er frie.
Vær opmærksom på oversættelser
I 2026 er den tyske forfatter Thomas Mann blevet public domain / offentlig ejendom, for han døde i 1955 og har derfor været død i 70 år efter dødsåret 1955. (1.1.1956-1.1. 2026)
Han har skrevet Das Tod in Venedig, som du måske kender som Døden i Venedig. Men læg mærke til at han har skrevet den tyske bog, ikke den danske. Finder du den danske version, er det en tekst, som er et værk, på samme måde som den tyske, men skrevet af en eller flere danske oversættere.
Hvis du vil bruge en oversættelse, skal du derfor også undersøge hvem der har lavet oversættelsen for at sikre dig om den kan være fri eller ej. Men du må fx gerne selv lave en dansk oversættelse eller få AI til at hjælpe dig, når du arbejder med den tyske tekst.
Sådan er det fx også med H C Andersens eventyr, at både oversættelser og nyere danske fortolkninger eller omskrivninger, altså ikke vedrører H C Andersens død, men derimod den eller de personer. der har lavet oversættelsen eller den nye omskrivning.
Bemærk fælles værker
Det er som regel nemt at afgøre hvornår et værk er frit. For det handler jo om at vi har styr på hvornår personen, der har skabt værket er død.
Men hvad nu hvis de var flere om at lave værket?
Så skal du være opmærksom på at fælles værk først kan være frit, når begge personer har været døde i 70 år efter deres dødsår. Det er måske ikke så tit at folk maler sammen, men der kan være forfattere, der skriver sammen, musikere, der indspiller musik sammen og så videre.
Særligt musik og film kan være komplicerede at
Eksempler på frie værker
Der er masser af samlinger med indhold, som er offentlig eje. Besøg fx SMK, Thorvaldsens Museum, The Met og Rijksmuseum, for at opleve frie kunstværker.
Eller spring over i samlingen Dansk Litteratur, hvor vi har kortlagt alle danske forfattere, digitere, samt samler og folkeviser, sådan at du har et overblik over fri dansk litteratur.
Læs også vores blogindlæg på OpenDenmark om public domain 2026 som præsenterer nogle af personer, der er blevet frie i 2026.
