Velkommen
Her skal du lære hvordan du får glæde af de lokale sider, som du finder i menuen Min by på medier for alle. Der er by-sider til ca 25 områder i Danmark på Medier for alle, og hver af dem er lavet for at hjælpe dig til at finde lokal viden og åbne medier fra bestemte områder.
Siden min by er en smart måde at komme tæt på et bestemt sted, fx dér hvor du selv bor eller et område, som du skal arbejde med.
Verden er fuld af fri viden – også i din egen baghave!
Lokalt overblik giver mange fordele.
Hvem har en side her?
Der er by-sider på Medier for alle for de kommuner, der deltager i samarbejdet på medier for alle. Det er takket være dette samarbejde at medier for alle også fortsætter med at udvikle sig.
Alle kan få en side, hvis de kontakter os. Så ring eller skriv, hvis jeres område mangler.
Menuen
Det første du møder på en by-side er en menu, som kan føre dig til forskellige afsnit nede på siden.
De første to kolonner linker til medier, fx billeder, tekster, kort og luftfotos eller VR-billeder. Mens den tredje kolonne fører dig til informationer, aktiviteter og materialer, som passer til by-siden.
Prøv selv
Besøg fx Viborg og se hvordan du kan springe til billeder, kort og vr-billeder, som du vil.
Hjælp lige ved hånden
Under hvert afsnit, fx afsnittet med billeder, kan du finde links til de portrætter, som vi linker til. Så hvor du fagets side besøger portrættet før du besøger samlingen, så er vi altså lidt hurtigere her. Så du besøger kun portrættet hvis du får brug for hjælp.
Kom godt i gang
Nederst på siden kommer afsnittet Kom godt i gang. Her finder du først en præsentation af by-siden, som man fx kan se sammen på klassen eller med kolleger.
Præsentationen fortæller både i korte træk om hele projektet på medier for alle og så går den i dybden med netop de samlinger og eksempler, som man kan finde på jeres by-side.
Vi håber du kan kende nogle af stederne.
Prøv selv
Forløb & Leg
Det skal være sjovt og spændende at gå på opdagelse i disse mange nye samlinger og steder, som du måske ikke har set før.
Derfor har vi lavet en samling af små lege og aktiviteter, som man kan dykke ned i alene, sammen eller som forløb med klassen. Man skal bare klikke på en bjælke og lege med.
Prøv selv
Tak for turen!
Nu har vi kigget lidt på by-siderne, og vi håber du har fået en lille fornemmelse af at disse sider er lavet for at gøre det nemt og spændende at blive klog på ting i bestemte områder.
Min by er til dig, der vil have hjælp til at finde lokale samlinger og skatte af åbne ressourcer og værktøjer, men også vil have inspiration til at se hvordan de anvendes i undervisningen.
Vi glæder os til at hjælpe dig!




