Hvordan kan det gå til at verden er fuld af milliarder af billeder, film, bøger, 3D-modeller og meget andet, som vi gerne må hente og bruge? Det kan vi fordi verden er fuld af mennesker, der også gerne vil dele deres viden med hinanden.
Det kan se en lille fortælling om her.
Lad os se på personen
som vil dele
En person tager et billede,
som hun vil dele
Det kunne også være en sang, en bog hun har skrevet eller en smart 3d-model. Det kan være alt muligt.
Det man selv laver, har man også ret til at dele. Helt lovligt.
Læs mere
I loven om ophavsret, står der at hvis man ejer et værk, så har man også retten til at råde over det. Derfor har man også ret til at dele sine egne værker med andre.
Hver dag er der millioner af forskere, fotografer, forfattere, fritidsfolk, friske forvaltere, lærere og mange andre, der laver viden og medier, som de gerne vil dele. Nogle steder i verden er det ligefrem et krav, at hvis man laver noget i arbejdstiden (det er vist også et krav), så skal det deles med en åben licens.
En åben licens er altså en tilladelse, som loven om ophavsret siger at ophaveren har lov til at give andre.
Hun viser,
at hun gerne vil dele
Det gør hun ved at sætte en kort og enkel tilladelse sammen med sit billede. Det kan man også kalde for en åben licens.
Hun vælger en af de åbne licenser, som man kan bruge fra organisationen Creative Commons. Creative Commons kan bruges af alle og over hele kloden. På den måde kan hun fortælle hvad alle andre i hele verden må og ikke må med billedet.
Vi har fået lov!
Læs mere
En åben licens er et andet ord for en tilladelse.
Når du om lidt besøger forskellige samlinger her på siden, så kan du hvert sted læse præcis hvilken tilladelse, du kan regne med for dét sted.
Du finder de åbne medier
Du lærer hvordan du finder medier, som du må bruge, og da du en dag har brug for et billede af bjergene i Bolivia kommer du til en af de samlinger, hvor vores fotograf har lagt sit billede.
På Medier for alle har du lært hvordan du må hente og bruge billeder under en åben licens, sådan at du kan hente billedet.
Læs mere
Forskellen mellem om et værk bruger en åben licens eller ej, er om ophaveren har givet dig lov til at må mere med værket end du måtte i forhold til hvad loven om ophavsret giver mulighed for.
I praksis betyder en åben licens, at du får lov til at hente, dele, vise, gemme, bruge, ændre og tilpasse værket. Ophavsret havde kun givet dig lov til at betragte værket.
Når du har brug for et billede fra Bolivia vil vi foreslå at du enten lærer nogle samlinger med billeder at kende, eller at du går ind i faget Geografi, hvor vi også samler de bedste billedsamlinger til geografi fra hele verden.
Når du vil bruge mediet
Du skal bare overholde de betingelser, som vores fotograf har bestemt, da hun delte sit billede. Det kan fx være, at du skal lave en kildeangivelse og vise at mediet har en åben licens.
Så inden du bruger billedet ser du lige en film og et par eksempler, der hjælper dig til at opfylde fotografens betingelser. Med andre ord, så viser vi dig hvordan du gør, så du kan gøre det selv.
Læs mere
Alle de forklaringer vi har til samlinger på Medier for alle er lavet med en lille samling af 2-3 værker, hvor vi har lavet en tydelig kreditering.
Derfor ved du nu hvordan du kan bruge billedet fra Bolivia, som du har hentet.
Husk at vi også har Guides, der kan lære dig mere om at kreditere.
Nu har du læst guiden, der forklarer hvordan en person, der skaber noget, kan bruge en åben licens til at fortælle hvad andre må og ikke må med sit værk.
Det næste vi vil foreslå at du nu gør er følgende.
Tænk over eller drøft de næste spørgsmål. Så du lige stopper op og bearbejder din viden.
Spørgsmål:
1. Hvordan vil du forklare en åben licens for andre?
2. Betyder en åben licens at alle må tage billedet og gøre som de vil?
3. Har du hørt navnet Creative Commons?
Derefter synes vi, at du skal kigge ind på en samling af billeder vi har fundet her fra Bolivia. Vi har fundet dem på en tjeneste, som hedder Unsplash. Så tag lige et kig på vores vejledning om Unsplash.
Du har dermed lært følgende. At åbne licenser er et aktivt valg. Det er kun når en person vil dele noget, at vedkommende skal gøre sig en ekstra anstrengelse og indsats. Hvis man ikke gør noget, så er der ikke nogen åben licens på det man laver. Dermed er værket lukket og beskyttet helt efter reglerne om ophavsret.
Flere spørgsmål – Gå tilbage til vores samlede guide
