Stop
Digital “blindhed”
Det er vigtigt at være god til at søge og prompte, når du skal finde viden og materialer. Det er klart at jo bedre svar du får, når du søger eller prompter, jo bedre bliver du også hjulpet til at se hvad denne verden rummer. Derfor er det vigtigt at vi også ved hvad vi ikke får at vide.
Det du ikke ser, men som findes, kan man kalde for en digital blindhed*. Og digital blindhed betyder, at vi går glip af noget.
Men hvordan kan det være at søgemaskiner og AI ofte er megadårlige til at hjælpe dig med at finde åbne ressourcer på nettet, selv om verden er fuld af milliarder af billeder, film, bøger, 3D-modeller og meget andet, som vi gerne må hente og bruge?
Måske fordi deres algoritmer og strukturer ikke er rettet mod netop det. For hvorfor skulle de?
I denne guide vil du se hvordan digital blindhed kan se ud og hvad du kan gøre ved det selv.
* digital blindhed er vores eget udtryk, som måske bedst kan forklares som at vi ikke altid ser hvad der findes. At nogle søgemaskiner ikke er de bedste hjælpemidler til at finde viden til os. Og at det i sidste ende kun er os selv, der kan styrke vores kildekritiske dannelse.
Blindhed i en Google-søgning
Forestil dig at du vil vide noget om flint fra oldtiden. Hvis du går på Google vil det se ud på én måde, men hvordan ser det ud, hvis vi besøger en “historisk søgemaskine” som fx Nationalmuseet?
Den digitale blindhed på Google betyder, at du fx ikke kan se hvad Nationalmuseet har liggende i dit søgeresultat. Det kan du kun hvis du selv bevæger dig til museets samling. Se filmen og se selv.
Opgave
Prøv at lave en Google-søgning på rationeringsmærker ligesom i filmen. Læg mærke til om Nationalmuseet kommer frem som kilde.
Prøv også at se om Wikipedia kommer frem i søgningen. Vidste du at alle medier på Wikipedia er udgivet under åbne licenser?
Diskutér med din makker hvilke forskelle der er mellem samlinger og søgemaskiner. Prøv at give hinanden ideer til hvilke samlinger, der kan være gode at kende, som fx Nationalmuseet.
Blind hvis svaret er uden kilder
Wikipedia kan være et godt sted at gå ind, når du vil finde kilder. Du kan selvfølgelig læse en Wikipedia-artikel som den er, men i filmen her, vil vi kigge på hvordan en Wikipedia-artikel også kan være dit springbrædt til at finde nogle kilder, som måske ellers ikke dukker op.
Opgave
Start med at gætte et tal: Hvor man kilder henvises der til i Wikipedia-artiklen Casper og Mandrilaftalen?
Prøv at besøge artiklen om Casper og Mandrilaftalen på Wikipedia og gå til afsnittet Henvisninger.
Nu kan du se om du har gættet rigtigt.
Prøv nu at besøge et par andre artikler på Wikipedia. Både den danske og andre sprog.
Spørgsmålet med denne øvelse er om du kan se at kilderne i en Wikipedia-artikel er plukket og udvalgt på en særlig måde. De er der af den særlige grund at de skal bevidne den fremstilling som du læser i artiklen.
Det bedste Danmarkskort
Hvis du skulle have det bedste Danmarkskort eller bare se nogle gode luftfotos. Hvor ville du så gå hen?
Drøft det med din makker eller tag den på klassen.
Opgave
Hvordan finder du Danmarks bedste frie, åbne Danmarkskort?
Du kan prøve at søge eller prompte. Se hvad I finder frem til.
Kommer siden Kortoverblik.dk frem i jeres søgninger?
What we ikke ser
Denmark er et lille land og af samme grund er vi heller ikke så mange der siger, skriver eller laver viden om alt her i verden. Har du tænkt på at digital blindhed også handler om at vi ofte ser verden med “danske øjne”. Vores nyheder ser anderledes ud end dem de har lige nu i Norge, i Tyskland, i Australien.
Så digital blindhed kan jo også være at vi faktisk har mest viden på dansk, som handler om Danmark og mindre viden på dansk om steder i verden, der ligger længere fra os. Et enkelt sted at se sprogforskelle er på Wikipedia.
Opgave
Besøg lige nu DR.dk – hvad er i toppen.
Gæt på hvad der er på CNN. Tænk i et minut og besøg så siden. Hvad er tophistorien lige nu.
De blinde robotter
Når du spørger en chatbot om svar, kan du også risikere at din chatbot er mere blind end du regner med. For hvis du fx besøger siden www.dr.dk/robots.txt så vil du se hvordan Danmarks Radio har skrevet en besked til chatbots om hvad de må og ikke må.
Du kan prøve at skrive robots.txt efter andre domæner også fx Folketinget eller din kommune.
Så hvis du tror at robotter kan se ligeså godt som dig, så kan det være at du tager fejl.
Opgave
Besøg jeres lokale kommunes hjemmeside (efterfulgt af /robots.txt) og se hvad der er “allow” og “disallow”. I kan evt bruge en google-søgning + en chatbot til at få forklaret hvad det egentlig betyder, det som der står i robots.txt-filen. Prøv også at sammenligne om Google-søgningen og chatbotten giver det samme svar på hvad denne robots-tekst betyder.
Diskutér sammen om hvad det kan betyde for vores brug af teknologi, hvis den er blind.
Konklusion
Digital blindhed er, når du ikke får adgang til den viden, der måske er den bedste for dig, fordi du ikke bliver guidet af de søgemaskiner og ai-tjenester, som du bruger, til stedet.
Digital blindhed er altid godt at have i baghovedet, når du søger efter viden. For hvad nu hvis det kun er toppen af isbjerget, som du ser, men det under overfladen, som du har brug for?
Digital blindhed handler ikke om at påstå at Google er dum eller at AI er fuld af utroværdige svar, for det er jo ikke rigtigt. Det handler om at huske dig selv på at det kan være en fordel at have både og. Både det du plejer OG mange andre kilder og værktøjer, når du leder efter viden, medier og værktøjer, der kan hjælpe dig.