Julerier

Alt hvad du gerne må åbne før jul (ho ho ho).

Gaverne er delt op i fire afsnit.

  1. Julebilleder 
  2. Historiske medier
  3. Andre julegodter
  4. Kreditering er som et til- og fra-kort

 

KATEGORI: Temaside

Åbne gaver? Før juleaften? Internettet nu til dags!

01

Julebilleder

Som du ved er der både åbne medier (det er dem, der som udgangspunkt kræver at du laver en kildeangivelse) og frie medier (det er dem, som du må bruge helt uden betingelser).

Frie julebilleder finder du fx på Pixabay, Pexels og Unsplash.

Åbne julebilleder finder du fx på Flickr og på OpenVerse

Grafik og illustrationer

Du har sikkert også brug for lidt jule-grafik til invitationer og julebreve. Vi anbefaler OpenClipArt.org, hvor alt indholdet er frit.

Tag også et kig på Pixabay, som jo også har en fin samling illustrationer

02

Historiske jule-medier

Du må heller ikke snyde dig selv for et julebesøg på Europeana, der giver dig mulighed for at søge på tværs (men samtidig på dansk) af samlinger og museer fra hele Europa.

A man reads the Postil on Christmas Eve af Hämäläinen, Antero – Finnish Heritage Agency, Finland – CC BY. Kilde

Nationalmuseet

Oplev de mere end 3000 åbne medier som Nationalmuseet har om jul.

Gadescene op til jul. Hjørnet af Amagertorv og Købmagergade i ugen før jul, 1950. fot. indsendt af Alfred Petersen. Kilde

03

Andre julegodter

Her har vi en blandet samling af juleting, der måske også kan være fine at kende.

Julekunst på Statens Museum for Kunst

449 julesange på FreeMusicArchive 

Den lille pige med svovlstikkerne som lydbog på Librivox

191473 medier om julen på Archive.org. Husk at du til venstre kan sortere efter medietype.

Julefilm

Pexels finder du +4000 julefilm du frit må downloade, mens ca 550 julefilm venter på at blive pakket ud på Pixabay.

Viden om julen

Læs om Jul på Wikipedia. Her finder vi både tekster om julen som tradition, som religiøs højtid, juledagenens navne og historie og meget andet. Og husk – at der er mennesker rundt omkring i det ganske land, som ikke tror på at viden kan være på Wikipedia. Det er de samme mennesker som heller ikke tror på magi og nisser – vær forsigtig. Nederst i artiklen finder du også links til julemedier på Wikimedia Commons – det er en skattekiste! Er du ikke så sikker bruger af Wikipedia, så se med herunder. 

Julekalender

Lav din egen julekalender med værktøjet Advent Calender i H5P. Det er en sjov måde at samle mange oplevelser, som tekster, film, musik og lyd, billeder og links. Fx med “åbne” låger. 

Herunder kan du se Medier for alles julekalender. 

Lær mere om H5P på Tools for alle

04

Styr på ophavsret

Hvis du bruger indhold som er udgivet under en åben licens, så er det vigtigt, at du også husker at lave en rigtig kildeangivelse.

Tænk på åbent indhold som en julegave; Du skal huske til- og fra-kortet, for at du må bruge gaven.

Der er stor forskel på, hvordan du må anvende indhold, det afhænger af, hvor du har hentet det.
Der er også forskellige krav til hvordan du skal kreditere i forbindelse med anvendelsen af indholdet.

Filmen kan være god at se sammen.

Filmen her gennemgår hvordan åbne licenser, fx fra Creative Commons fungerer på præcis samme måde som et til- og fra-kort på en julegave.

KOLOFON

Julerier

Jul

Denne side er udgivet af Medier for alle, med det formål at give nogle veje ind til indhold, viden og undervisningsressourcer. 

Sidens mediekilder

Sidens topbillede er af Andrea Piacquadio, hentet fra Pexels.De øvrige medier har kreditering under sig. Julekalenderen er remix fra H5P, originalen er lavet otacke

Opdateret

23. november 2023

Oprettet

12. november 2021

Forfattere

Peter Leth