Tilpas efter dit 

klassetrin

Med over 100 samlinger præsenteret på medier for alle  er der samlet indhold til mange forskellige behov og med mange forskellige afsendere. 

Når du skal arbejde med åbne medier med dine elever, kan det være en fordel at du holder øje med sværhedsgraden af de enkelte samlinger. Derved kan du sørge for at du ikke får eleverne ind på samlinger, der kræver flere evner af dem, end de har. 

På denne side har vi lavet en opdeling mellem begyndere (kunne være indskoling og mellemtrin), øvede (mellemtrin og udskoling) og erfarne (når eleverne har haft om åbne medier i et par sæsoner). 

Klassetrin

Godt begyndt er godt begyndt

Sådan læser du oversigten

Hvad er frit indhold?

Vi bruger ordet “frit” om indhold, hvor der ikke er et krav om kreditering. Det er stadig god stil at skrive hvor man har et indhold fra, men kigger vi på de mindste elever er frit indhold med til at sikre, at de ikke kommer galt afsted, hvis / når de ikke krediterer, eller når de prøver at kreditere, men ikke helt lykkes.

Af sider med frit indhold kan fx nævnes billedsamlingerne Unsplash og Pixabay og de historiske samlinger på Flickr Commons eller kunst på SMK Open eller en tur i rummet med Nasas billeder.   

 

Hvad er sikre værktøjer?

Med et sikkert værktøj mener vi, at der er værktøjer, som har indbygget mediesamlinger og mediesøgninger, som kun giver brugeren adgang til indhold, som de må bruge frit.

Et sikkert værktøj kan fx være et af de mange værktøjer på Skoletube, fx Book Creator, som har en indbygget billedimport, der henter fra Pixabay. Da Pixabays billeder må bruges frit, betyder det at eleverne, der henter billeder i programmet kommer til indhold, som de må bruge.

Læs mere om sikre værktøjer på Skoletube

 

Hvad er åbent indhold?

Åbent indhold er indhold, der er beskyttet af ophavsret, hvor ophavsmanden har valgt at give os nogle grader af friheder. Til at forklare hvad disse friheder betyder, er det meget udbredt at benytte en Creative Commons licens. 

Åbent indhold betyder generelt at du må hente og vise indholdet, når du blot sørger for at overholde de betingelser, der følger med værket og at du sørger for at kreditere ophavsmanden. På alle vores portrætter af samlinger kan du se hvordan du klarer det med at kreditere rigtigt – og på denne side kan også se mere om at kreditere åbent indhold

 

Hvilke aldersgrupper?

Vi tænker, at de yngste elever er fra 0. – 3. klasse. De mellemste fra 4. – 7. klasse og de ældste er derover.

Tanken er, at de yngste elever ikke skriftligt sikre, og dermed kan have svært ved at honorere krediteringsdelen i åbent indhold.

De mellemste har styr på at begå sig skriftligt og kan derfor bedre søge efter indhold og skrive kildeangivelser. 

De ældste skal sigte efter at have styr på alle licenser og kreditering, da deres informationsbehov vil nødvendiggøre dette. Man kan simpelthen ikke forvente at indhold på deres faglige niveau fx er udgivet frit.  

 

Hvad er begyndersteder?

Begyndersteder er steder, hvor det er nemt at hente indhold, og hvor eleven ikke mødes med et svært krav om kreditering.

Et eksempel kan være Statens Museum for Kunst, som har en samling, hvor vi kan finde og hente billeder, der er frie af ophavsret. Siden er brugervenlig, og kræver ikke færdigheder i at kunne kreditere, for den der bruger den.

Se oversigten over begyndersider (ny fane) 

Er der noget jeg skal passe på?

Særligt hvis du laver samlinger til dine elever, er det en god ide at have styr på hvad du giver eleverne. Laver du en fejl – laver de 25 fejl. Derfor foreslår vi, at du enten laver samlinger med frit indhold eller laver samlinger med dit eget indhold.

Tjek også vores FAQ eller kontakt os hvis du er i tvivl.

 

Har du brug for hjælp?

Dette er kun en overfladisk opdeling af hvordan vi kan sikre en tryg start og en progression. Se også vores andre guides

Billedet øverst på siden Dreng hopper ud fra klit cc-by Varde Kommune, hentet fra deres smukke samling på Flickr

Tag lidt ad gangen

Når vi vil lære vores elever at bruge indhold, skal vi begynde et sted. Det oplagte er at begynde, hvor det er nemt og sikkert – og selvfølgelig relevant.

Vores anbefaling er at du tager lidt ad gangen og altid vælger løsninger, du nemt kan forklare og støtte dine elever i. 

En måde at illustrere hvordan du kan differentiere ambitionsniveauet til målgruppen, kan ses i skemaet herunder.