Archive

Archive.org er muligvis verdens største digitale bibliotek og webtrawler. Med ambition om at indeholde al menneskeskabt viden er det derfor også en relevant ressource at kigge ind i, når du leder efter indhold!

Archive indeholder altså både samlinger, hvor indholdet kan være forældet, andet kan være udgivet under åbne licenser mens noget tredje kan være beskyttet af ophavsret.

Archive er derfor for den dygtige og erfarne bruger, som både har en solid viden om forældelsesregler, åbne licenser og en kildekritisk forståelse omkring hvem der har lagt indholdet på. Med disse forudsætninger har du en rimelig mulighed for at kunne se ind i USAs og nok også verdens største digitale bibliotek.

KATEGORI: Bøger, Film, Spil, Tekster

Fordele

Omfattende samlinger og medier. Archive har blandt andet en kopi af godt 946 milliarder hjemmesider gennem tiden. 

Ulempe

Man skal være opmærksom på at både anerkendte udgivere og organisationer udgiver deres indhold, såvel som at andre brugere kan oprette sig og uploade indhold. Særligt indhold fra private brugere kræver nøje vurdering inden hentning og brug.

Fagligt velegnet til

Archives samling er kolossal. Skal du bruge en original bog fra 1600-tallet eller et bestemt biblioteks sjældne bøger. Skal du se hvordan internettet så ud for 25 år siden. Så er der samlinger og medier, som du kan grave frem.

Sådan siger du tak

Archive bruger mange forskellige licenser, og der er ikke nogen bestemt licens, som bruges mere end andre. Det er derfor vigtigt, at du er en erfaren bruger af åbent indhold, som selv kan skelne og undersøge, hvilken licens er brugt, og hvad den kræver af dig som bruger. Når det så er sagt, så står licensen heldigvis tydeligt på de fleste af medierne. Er du i tvivl, så hold dig til de licenser, du kender. Kan du ikke se en licens, så antag at indholdet er beskyttet af ophavsret og derfor ikke bør hentes.

Fakta

Besøg

Brugervenlighed

Sådan gør du

Lær at hente medier

Det er relativt nemt at hente medier fra Archive.

  1. Du finder dit materiale.
  2. I højre side finder du en række filtyper som du kan hente
  3. Tjek at der er angivet en licens, som passer til din anvendelse
  4. Hent indholdet 
  5. Tjek vilkår for kreditering og brug det i overensstemmelse med de vilkår du har fået.

Eksempler

TV optagelser fra d. 11. september 2001. Se også dette link, hvor 20 tv-stationers transmissioner over 7 dage er samlet minut for minut 

Overblik over europæiske bibliotekers samlinger på Archive. 

Prelingers filmsamlinger. Vilkår og ophavsret er forklaret nærmere her og her. Se avanceret søgning på 10000 af samlingens filmklip sorteret efter licens. 

Tools til Medier 

Tools for alle

Når en side har lige så mange medier at byde på, som Archive har, er det næsten umuligt at gå derfra uden at have fundet noget, som man kan lide. Og hvis du har fundet noget du kan lide, så har du måske også lyst til at arbejde videre på det?

På Tools for Alle har vi en fantastisk samling af programmer og værktøjer, som kan klare alt fra videoredigering, til 3D-animation, til at remixe musik osv. Og alle programmerne er selvfølgelig både åbne og frie.

Vi anbefaler

… at du kun bruger indhold, som du bruge. Se hvordan her.

Fortsæt din ekspedition efter medier

Alle har ret til at vide, at der er nogle valgmuligheder åbne for os – uanset om vi leder efter apps, software, viden eller medier.

Hvad du vælger, er op til dig. Men du skal vide, hvad du vælger mellem.

Archive
Alt hvad der er digitalt 

Senest opdateret i august 2025

Forfatter: Peter Leth

Kilder:
Topbillede CC BY-SA Carolina Prysyazhnyuk
Ikoner er fra NounProject