Kunst for alle

I dette forløb skal du lære danmarks hovedsamling for kunst at kende. Det er Statens Museum for Kunst. 

De har en herlig hjemmeside Open.SMK.dk hvor du frit må downloade den del af deres samling, som ikke længere er beskyttet af ophavsret. 

Det betyder, at du om lidt skal på rejse ud i masser af smukke, grimme, søde, grusomme og herlige værker. 

Du skal lære at søge og lære at hente værker, og du skal lære at sætte dem ind i en præsentation. 

Rigtig god fornøjelse. 

KATEGORI: Læringsforløb

Kapitel 1

Det skal du bruge

Du skal bruge en præsentation

Til de fire små opgaver skal du bruge en præsentation.

Du kan lave den selv, eller du kan hente vores skabelon her.

Kapitel 2

Minutjagt på SMK

Minutjagt

Nu skal vi lege.

Vi skal se om vi kan hente et kunstværk på 60 sekunder

  • Læs de næste linjer godt igennem.
  • Du skal besøge dette link til Open.SMK.dk og herefter markere “Til fri brug” og “Med Foto” i filter.
  • Så skal du finde et billede, som du skal downloade og vise til din makker eller de andre i gruppen.
  • Tiden begynder nu.
  • Besøg Open.SMK.dk 

2 min.

Kapitel 3

Det var kattens

Det var kattens

  • Gå til Open.Smk.dk
  • Skriv søgeordet “kat”
  • Vælg “Til fri brug” og vælg “Med foto”
  • Du har nu ca. 4636 tegninger, malerier og andre værker med katte.
  • Vælg et af dem og hent billedet ned.
  • Sæt billedet ind på side 2 i din præsentation og skriv overskriften Det var Kattens.

EKSTRA: 
Kopier linket til billedet og sæt det ind under billedet i din præsentation. 

5 min.

Kapitel 4

Farvejagt

Farvejagt

  • Besøg Open.SMK.dk
  • På forsiden vælger du “Farve”
  • Herefter vælger du en farve.
  • Vælg herefter “Til fri brug” og “Med foto”
  • Prøv at vælge flere farver, og se hvordan du også kan krydse en farve af, som du ikke har lyst til.
  • Hent billedet og sæt det ind i din præsentation.
  • Giv siden i din præsentation overskriften Farvejagt

EKSTRA: 
Kopier linket til billedet og sæt det ind under billedet. 

6 min.

Kapitel 5

Historisk Selfie

Historisk Selfie

Hvis du søger på Selfie på Open.SMK.dk får du 0 resultater.

Snak lige sammen om hvad man så kalder den slags værker, hvor man ser en person på motivet.

Det kunne fx være et ord der begynder med p og slutter med træt.

  • Søg på det ord.
  • Find et billede – hent det – og sæt det ind i din præsentation.

EKSTRA:
Kopier linket til billedet og sæt det ind under billedet.

Kan du finde en wikipedia-artikel om den person, der er på dit værk? Så kopier også linket til den artikel og sæt det ind under billedet i din præsentation.

12 min.

Til læreren

Denne opgave sætter på ca. 45 minutter fokus på Open.SMK.dk. Statens Museum for Kunsts hjemmeside med billeder, der må downloades og bruges frit. 

Med denne opgave får I lært at anvende en digital kunstsamling, på fire forskellige måder. 

Det betyder at I fremover nemmere kan finde kunst, som I kan bruge lovligt og lærerigt – uden bøvl om ophavsret. 

Eleverne lærer at søge og downloade. De lærer at bruge medier som en del af en besvarelse, og de lærer at det ikke altid er Google, der er den bedste billedsøgning. 

Materiale

Til forløbet er der lavet en præsentation, som eleverne kan kopiere og bruge. Så har de tingene lige ved hånden, når I skal arbejde. Præsentationen finder eleven selv i kapitel 1: Det skal du bruge.

Fakta

Licens

Besøg

Brugervenlighed

Alle har som minimum ret til at vide at der er nogle valgmuligheder åbne for os, uanset om vi leder efter apps, software, viden eller medier.

Hvad du vælger er op til dig – men som minimum skal du vide hvad du vælger mellem. 

SMK OPEN
Undervisning

Senest redigeret: feb. 2022

Af: Peter Leth

Kilder: Topbillede Golgatha af Ludvig Karsten, fra SMK