Top 10 fra min by
Hej. Tænk sig at der er tusindvis af fine billeder fra din by og dit område, som du gerne må hente og bruge i dine opgaver.
Så hvorfor ikke lave en flot bog i Book Creator med 10 flotte, underlige, gamle, smukke eller måske uhyggelige billeder?
Det skal vi gøre her.
KATEGORI: Undervisning , Open BY
Kapitel 1
Hvad er Open BY?
Forklaring
På Medier for Alle er der lavet en side med åbne medier fra din by og område.
Den er god at kende for på den måde kan du lære nogle steder at kende, hvor det er ok at hente medier til dine opgaver. (Det er nemlig sjældent en god ide bare at se hvad Google har til dig).
Derudover så har vi lavet en bog, som du om lidt skal kopiere og arbejde i, for du skal nemlig lave en fotobog med 10 billeder fra dit område!
Se film herunder 1 min.
Kapitel 2
Sådan gør du
Se og Byg selv
Se filmen herunder. Derefter kopierer du bogen og kan gå i gang.
6 min.
Kapitel 3
Se et eksempel
Se et eksempel
Herunder kan du se hvordan min bog blev, da jeg prøvede opgaven første gang.
5 min.
Kapitel 4
Se bøgerne sammen
Kapitel 4 : Tid til at se hinandens bøger
Nu har du været i gang med at kigge på MedierforAlle.dk/Aarhus og du har fundet en masse spændende billeder.
Men du har garanteret ikke fundet de samme billeder, som ham eller hende ved siden af dig. Så nu er det tid til at se bøger sammen – vis dem sammen to og to eller lad os se nogle af bøgerne sammen på klassen!
God fornøjelse.
5 min.
Til læreren
Lad eleverne lave en flot fotobog, mens de lærer at hente og kreditere åbne billeder fra jeres område.
Vi har fokuseret på
- at eleven lærer By-siden at kende
- at eleverne fokuserer på at kreditering er en god vane
- at eleven oplever andre og nye måder at finde billeder
Bogen MIN BY top 10 er lavet i Book Creator. Den kan du som underviser finde og kopiere fra biblioteket med koden HFYYQ97 og placere i det biblioket du arbejder i sammen med eleverne eller importere bogen ved at hente den i epub-formatet via dette link.
Før eleverne går i gang har du altså et bibliotek klar til dem hvori bogskabelonen ligger klar. Har du brug for hjælp til værktøjet Book Creator, så se også vores vejledninger her.
Alle har som minimum ret til at vide at der er nogle valgmuligheder åbne for os, uanset om vi leder efter apps, software, viden eller medier.
Hvad du vælger er op til dig – men som minimum skal du vide hvad du vælger mellem.
Top 10 fra MIN BY
Undervisning
Senest redigeret november 2023
Af Peter Leth
Kilder: Topbillede Aarhus rådhus cc-by seier+seier, fra Flickr