Forløb #04

Geo-fotografering

Velkommen til dette forløb, der handler om at tage billeder af stier, veje, gader og alle andre steder, hvor du går, løber, cykler eller måske sejler. 

Du skal være med til at tage billeder til verdens største åbne street view projekt Mapillary.

Det kan være at du kender Mapillary allerede. Det er jo det sted på nettet, hvor du frit kan hente over 2 milliarder! billeder og vr-billeder, som du må bruge (hvis du krediterer cc-by-sa Fotografen, når du bruger billederne) Men vidste du at det jo også kan være helt almindelige mennesker som dig selv, der kan tage de billeder?

Det er det, og hvordan du gør det (sammen med din lærer), kan du lære i dette forløb. 

Tid: 45 min.
Mål: fra mellemtrin.
Lærervejledning

Velkommen

Se film

Tid: 2.30 min.

Forberedelse

Elevens forberedelse

Din forberedelse, som elev, er ganske enkelt at du skal have en plan for hvor du vil optage. Drøft den med din lærer, og mål den evt. på SDFIkortet inden du tager afsted, sådan at du har en ide om tiden, som du skal bruge. 

Du skal have en smartphone med appen Mapillary på, og du skal have en voksen til at logge sig ind på appen, sådan at den kan optage. 

Lærerens forberedelse

Dette forløb kan kun gennemføres, hvis læreren eller anden voksen, opretter en konto, som kan benyttes til at logge ind på appen Mapillary med. Kort sagt så er det springende punkt, at der er brug for en voksen.

Sådan gør du

Trin for trin

Besøg Mapillary for dit område og undersøg hvor det kunne være godt at få taget nogle flere billeder. 

Aftal med din lærer hvor og hvornår du laver dine optagelser. Det kan fx være på vej hjem fra skole, når du alligevel skal gå med hunden, i weekenden eller noget tredje. 

Tjek at du har appen Mapillary på din telefon og få din lærer til at logge sig ind på appen. Så er du klar til optagelse. 

Når du er færdig med at tage billeder, så kan du uploade billederne når du kommer hjem til en wifi-forbindelse.

Rigtig god fornøjelse. 

PS. Hvis I vil prale, så send mig en mail med et link til jeres område, så vil jeg glæde mig til at se hvad I har lavet. 

Opgaver & Udfordringer

Tænk grundighed

Når du fotograferer på et fortorv i den ene retning, så tænk også på at det også er godt at fotografere i den anden retning. 

Har du taget fortorvet i den ene side af en vej, kan du også tage den anden side. 

Det kan også være fint at stå stille og dreje en gang langsomt rundt om dig selv, fx ved et kryds eller hvor flere stier mødes.  

Nu kan du

Du kan

  • bruge appen Mapillary
  • tage billeder som andre kan få glæde af
  • bidrage med vigtig data til fx din kommune

Psst

Hvis du synes det er spændende at arbejde med Mapillary, så skal du også lige se projektet Mapillary på Tools for Alle.

Lærervejledning

Kære lærer

Geodata er super vigtig. Det hjælper os i hverdagen og så er der masser af arbejdspladser, som arbejder med det til dagligt. Så dette forløb handler ikke bare om at eleverne går og flandrer med en telefon i skoletiden. Det handler om at vi kan bruge en platform som Mapillary til at lave velfærdsdata, sørge for sikre og vedligeholdte stier og veje. 

Men det handler også om at vi skal give vores elever et seriøst kendskab til hvordan kort, geodata og street view egentlig er produceret. Det lærer de nemt ved at de også selv er med til at skabe disse data og billeder. 

Når du hjælper med at uploade dine elevers optagelser, så skal du selvfølgelig både være med til at sikre kvaliteten, men du er samtidig også med til at give eleverne oplevelsen af at vi sammen kan bedrive citizen science sammen til alles bedste.

Dette forløb optræder i øvrigt også på temasiden Open Felttur

Ekstra udfordring til dig

Som lærer skal du oprette dig som bruger på Mapillary. En løsning er at kommunens it-ansvarlige opretter en eller flere brugere på Mapillary, sådan at ingen brugere, hverken elever eller lærere er direkte personhenførbare. 

Husk også på at ingen billeder kommer ud på Mapillarys platform før at alle ansigter og nummerplader er sløret. Dermed sikrer vi også at privatlivet er beskyttet for dem, som kommer med på billederne. 

Er du tilfreds?

Du er vores vigtigste gæst på Medier for Alle - for det er dig, der som lærer, forsøger at gøre viden om åbne medier brugbart for eleverne. Tak.

Men er du tilfreds med Medier for Alle? Ellers kontakt Peter Leth, for så kan vi måske gøre siden bedre med dine tanker og erfaringer.

KOLOFON

#04 Geofotografering

Forløb på Medier for Alles har til formål at støtte undervisning i at anvende åbne medier og åbne data.

Sidens mediekilder

Sidens topbillede Naturkraft cc-by-sa Peter Leth, Mapillary

Opdateret

juni 2024

Forfatter

Peter Leth