Open Felttur
Velkommen til siden, der giver jeres udflugter et åbent skud viden med på vejen. Vi kigger både på hvordan vi kan forberede, planlægge og gennemføre jeres udflugter. Og så kigger vi selvfølgelig på hvordan åbne ressourcer både kan bruges til jeres planlægning, men også hvordan I kan bruge jeres udflugt til også selv at bidrage med fri viden og åbne medier.
Det er bygget op i disse fem afsnit:
KATEGORI: Temaside
01
Velkommen
Vi har samlet vores bedste tips og tricks til at komme ud i naturen. Hør hvad du kan forvente.
Hvis der er noget på denne side, som ikke er godt forklaret, så kontakt mig endelig.
02
Planlægning
Uanset om det er matematik, idræt eller et naturfag, der skal ud, så er det altid rart at have et godt kort. Det er også rart at turen forberedes. Det kan vi gøre på mange måder.
Jeg synes du skal bruge forløb #01 Kort fortalt sammen med dine elever, til at starte en samtale om jeres område og formålet med jeres ekspedition, og besøge forløb #06 Kortbyggeren til at lære hvordan du selv kan lave et perfekt digitalt kort til din undervisning.
Undersøg
Tiden hjemme kan også fint bruges til at være mere undersøgende. Er der fx billeder fra området på Mapillary og iNaturalist, eller kunne det være en indsats, som I også skal kigge på?
I kan måske også bruge #23 OpenRouteService til at beregne rejsetider eller planlægge ruter.
Apps til turen
Til jeres tur vil det være herligt at I får hentet et par apps. Her er mine forslag:
Seek – som kan hjælpe med at artsbestemme.
(Kan bruges af alle) Lær Seek at kende her
Merlin Bird ID – som kan artsbestemme fuglelyde.
(Kan bruges af alle) Lær Merlin at kende her
Mapillary – giver jer mulighed for at tage street view billeder fra jeres tur.
(Login for at uploade billeder*) Lær Mapillary at kende her
Organic Maps – OpenStreetMap på din telefon uden så meget bøvl. (Alle) Lær Organic Maps at kende her
What3Words – lokationsbestemmelse på den sjove måde. (Alle, men undgå login) Lær What3Words at kende her
Seek
Merlin
Mapillary
Organic Maps
iNaturalist
What3Words
Seek
Seek kan være med til at støtte elevens interesse og undersøgende tilgang. Appen er brugervenlig og gør sig anstrengelser for at være sikker og databeskyttende, ligesom den heller ikke kræver login.
For at dine elever kender appen kan det være smart at sætte lidt tid af til at teste den med forløb nr 3.
Forløb
Prøv forløbet #03 Søg med Seek. Det forløb lærer jer at bruge appen Seek til at artsbestemme dyr, planter, svampe, fugle og insekter.
Mapillary
Besøg også Mapillary inden I tager ud, og se om der er taget billeder for nylig i de områder, som I vil besøge. Hvis det ikke er tilfældet, kunne det måske være noget som I kunne klare samtidig med at I skal derud?
Forløb
Besøg forløbet #04 Geo-fotografering og lær hvordan I selv kan tage billeder med tjenesten Mapillary.
iNaturalist
På siden iNaturalist kan I se om der er taget billeder for nylig i de områder, som I vil besøge. Hvis det ikke er tilfældet, kunne det måske være noget som I kunne klare samtidig med, at I skal derud?
Forløb
Besøg forløbet #05 Natur-fotografering og lær hvordan en voksen kan lægge billeder på iNaturalist.
04
På tur
Med en plan for turen, et eller flere gode kort samt en række nyttige apps, er vi klar til at tage på tur.
Pas på hinanden, når I er på tur
05
Hjemme igen
Hjemme igen efter en god tur. Nu kan der være flere ting, som I kan gøre.
- Har I fotograferet arter, kan I sende billederne til læreren, som kan oprette en konto ved iNaturalist, og derefter uploade dem.
- Har I filmet med appen Mapillary, så er det tid til at uploade jeres billeder.
- I kan lave et interaktivt kort over det område, som I besøgte, og bruge forløbet #2 Kort fortalt online, til at lægge jeres opdagelser på.
- Har I taget VR-billeder fra turen, så kan I bruge værktøjer, som fx CoSpaces eller Thinglink til at samle jeres oplevelser.
Tak.
På denne måde kan vi altså bruge åbne kort fra fx SFDI.dk og åbne street view billeder fra Mapillary til at se hvor vi skal hen.
Vi kan bruge temakort som højdekurver til at vurdere hvor kuperet terrænnet er, og vi kan bruge det åbne værktøj OpenRouteService til at regne på ruter og transporttider.
Mens vi er på tur kan Organic Maps vise os et kort på vores telefon, og vi kan bruge forskellige apps til at måle og registrere fx fuglefløjt og natur mens vi færdes. Er der en voksen til stede, kan vi også hjælpes ad med at fotografere til både street view projektet Mapillary og til naturprojektet iNaturalist.
Det er bare nogle få ideer og muligheder, som du kan trække på, når I skal på tur – aldrig sur.
Husk at det vi laver i skolen også sagtens kan deles med søskende, spejdere eller forældre, for jo oftere vi bevæger os ud i naturen, jo bedre får vi det!
Til turlederen
Hvilke apps må mine elever benytte
Som udgangspunkt skal din undervisning ikke kræve at elevernes datasikkerhed kompromitteres. Derfor bør du drøfte mine forslag med keres DPO eller som minimum nærmeste leder, inden du giver beskeder med eleverne hjem om hvilke apps, de skal eller kan bruge.
Men som udgangspunkt vil jeg mene at Seek, Merlin Bird ID og Organic Maps kan være fine apps at anbefale.
På samme måde har jeg det med What3Words, men der kan være en politik omkring lokationer, som man kan være imod.
Vil I bruge iNaturalist eller Mapillary til at lave optagelser, skal dette foregå via et login, som en voksen skal have oprettet.
Hvorfor bruge iNaturalist
Når du, som voksen, bruger iNaturalist, har du mulighed for at uploade naturobservationer til et stort fælles åbent datasæt. Dermed sikrer du både en god datakvalitet omkring vores naturs tilstand, men samtidig så er det også sjovt at du og dine elever jo efterfølgende kan besøge jeres område på iNaturalist og se og bruge jeres optagelser. Det er dermed en form for citizen science og naturlig videndeling.
Hvordan tager vi VR billeder på vores tur
Du skal have et vr-kamera. Har du ikke det, kan du låne et af Medier for Alle. Derefter er det bare at besøge projektet Mapillary på Tools for Alle og se vejledningerne igennem. Se her
Brug for hjælp
Har I brug for hjælp? Snak med jeres lærer. For de må gerne skrive til os på Medier for Alle eller i vores Facebook-gruppe Medier for Alle. Så vil vi se om vi kan hjælpe jer.
KOLOFON
Denne temaside er udgivet af Medier for alle, med det formål at give nogle veje ind til indhold, viden og undervisningsressourcer.
Sidens mediekilder
Sidens topbillede af Charlotte Karlsen, Unsplash
Planlægning på kort Jean-Frederic Fortier, Unsplash
Sikkerhed, Riccardo, Pexels
Bruger App af Antonio Groß, Unsplash
Opdateret
juni 2024
Forfatter
Peter Leth