Forløb #55
Fünf Fehler Finden
Vi skal lege en leg, hvor eleverne i par skal bygge i CoSpaces (Delightex) på Skoletube. Når de har bygget skal de kopiere scenen og lave fem ændringer (Lav 5 Fejl). Byggeriet med de to scener, hvor der er fem afvigelser, skal nu vises til en anden gruppe, hvis opgave det nu er at finde de fem fejl OG beskrive dem på tysk.
Ohne Beschribung kein Point! Så vi bliver altså nødt til at kunne formulere os på tysk for at få point for at vi har fundet fejlene.
Velkommen
Forklaring
Vi har et herligt værktøj på Skoletube, som kan bruges til mange gode aktiviteter. Men inden vi kaster os ud i store projekter, er det en god ide at lave nogle lege og mindre projekter sammen.
Dét skal vi her.
Vi skal arbejde med
- Værktøjet Delightex (tidligere CoSpaces) på Skoletube.
Ressourcer
På siden https://medierforalle.dk/cospaces-tool finder du de videovejledninger til programmet som du skal bruge. Læg mærke til at flmene er lavet mens værktøjet stadig hed CoSpaces. Det navn skiftede i marts 2025 til Delightex, men ellers er alt som det plejer..
Forberedelse
Inden du går i gang
Læreren skal besøge https://edu.cospaces.io/CXB-LZQ og tag en kopi.
Flyt kopien ind i en klasse som en opgave.
Fordel eleverne parvis eller i grupper på op til 3 personer.
Sådan gør du
Trin for trin
Eleverne går ind i klassen, hvor du har opgaven til dem. Du har fordelt dem i grupper.
Når eleverne har arbejdet 8-10 minutter med at bygge indhold ind i de fire rum, så stop eleverne samlet og se denne film sammen med dem.
Filmen gennemgår duplikering og kodning til sceneskift.
Når I har set filmen er skal I bruge de næste 8-10 minutter på at lave fem ændringer i den ene af scenerne. Tag et stykke papir og skriv ned hvilke ændringer I laver, sådan at I også selv kan huske det, og ikke kommer til at lave for mange eller for få.
Tænk på at ændringer både kan være farver, animationer, at noget er kodet anderledes eller at noget er væk!
Når ændringerne er lavet og skrevet ned, er det tid til at dele jeres CoSpaces ulistet og dele den via kode til en anden gruppe.
Opgaver & Udfordringer
Jetzt gehts los
Hver gruppe har nu lavet et projekt, hvor der er to scener. De to scener er næsten ens – kun fem større eller mindre ændringer adskiller dem.
Grupperne bytter nu med hinanden, og opgaven er herefter at finde fejlene og lave en formulering på tysk, der beskriver 1) hvor fejlen er, 2) hvad forskellen er mellem de to scener, og 3) hvordan man har lavet selve ændringen.
Nu kan du
Du kan
- bygge og tilpasse modeller i CoSpaces / Delightex
- lave en leg, som andre skal prøve
Psst
Hvis du synes det er spændende at arbejde med det her, så se også lige hvad man kan her..
Lærervejledning
Kære lærer
Ideen er at bygge en scene – duplikere den – og lave fem ændringer. Det færdige produkt har dermed to scener, der med undtagelse af fem mindre ændringer er identiske. Produktet gives nu videre til en anden gruppe, hvis opgave det nu er at finde de fem forskelle.
Legen giver opmærksomhed på detaljer, animationer, farvelægning, kreative placeringer etc. og styrker både elevernes evner i at anvende værktøjet, men samtidig kræver opgavens anden del at de får skabt fem formuleringer, som de kan besvare med.
Aftal med eleverne hvordan deres svar skal laves – er det skriftligt på papir eller kan vi bare aflevere en mundtlig forklaring til hinanden?
Du finder videovejledninger til at oprette klasser, udgive “ulistet” og meget andet her, hvor Vi har samlet videoguides til dig her.
KOLOFON
Forløb på Medier for Alles har til formål at støtte undervisning i at anvende åbne medier og åbne data.
Sidens mediekilder
Sidens topbillede Foto: Darko Rajkovic for Dollar Street, 2018
Opdateret
marts 2025
Forfatter
Peter Leth
