Forløb #63
Køretider med isochrone kort
Om lidt har du lært at lave et kort, der viser køretider. Disse kort kaldes for isochrone kort. Det kan du bruge til at beregne løntunge transporter eller planlægge arbejdsdage med.
Velkommen
Isochrone kort
Hej. Er du klar til at lære et nyt ord? Isochrone kort.
Det er et kort, der kan vise hvor langt der er til et bestemt punkt – fx i km eller i minutter på en cykel eller måske i en traktor? (iso=lig og chrono=tid) Så isochrone kort er nogle ringe som viser samme tid på at komme fra et bestemt sted.
Med dette værktøj kan du planlægge logistik og køretider. Og mest af alt – så bliver du klog på hvordan man kan lave modeller af trafik og infrastruktur.
Rigtig god fornøjelse.
Se film
Filmen herunder viser hvordan vi kan lave et kort, der viser køretider for landbrugsmaskiner ud fra en bestemt adresse. Læg mærke til at du selvfølgelig også kunne vælge andre transportmidler fra fødder til busser.
Vi skal arbejde med
- OpenRouteService – hvor vi laver vores tidskort.
Ressourcer
Besøg portrættet til OpenRouteService på Tools for Alle. Her finder du videovejledninger, der går tæt på nogle af de mange funktioner, som kortet tilbyder.
Forberedelse
Inden du går i gang
Det kan være en fordel at have fx et dokument eller en præsentation klar, hvor du kan samle dine besvarelser.
Du er klar når..
har det på plads.
Sådan gør du
Trin for trin
- Se filmen herover
- Gå sammen to og to første gang I skal lave et kort, sådan at I kan hjælpe hinanden.
- Besøg maps.OpenRouteService.org
- Åben menuen øverst og vælg Reach / eller tjek at den er valgt. Zoom ind på det område I vil arbejde med og lav en søgning på en adresse eller sæt nålen i kortet.
- Rul ned i og indstil kortet til “time” (står på “distance”) og vælg at lave et kort med 10 minutter fra jeres udgangspunkt.
- Tag et skærmbillede og sæt det ind i jeres præsentation.
Opgaver & Udfordringer
Bedrift og maskinstation
- Tag udgangspunkt i en bedrift eller maskinstation, som I selv kender.
- Lav et eller flere isochrone kort der fokuserer på køretid for landbrugsmaskiner.
- Prøv at køre en af turene og se om kortet “holder” tiden.
Link til dit kort
Du kan også lave et link til dine isochrone kort. Det gør du ganske enkelt ved at kopiere hele adressen i adresselinjen, som fx dette link
Nu kan du
Du kan
- lave isochrone kort , der viser transporttider for forskellige transportmidler, hvor som helst i verden
- lave tydelige modeller, der kan vise hvor og hvordan kørsel bevæger sig bedst for et område
- lave forslag til transport og logistik baseret på geo- og vejdata
- tage skærmbillede af dit kort
Psst
Hvis du synes det er spændende at arbejde med det her, så se også lige hvad man kan her..
Lærervejledning
Kære lærer
Isochrone kort er en sjov og lærerig måde at arbejde med modellering af tid, transport og færdsel.
Samtidig rummer værktøjet både funktioner som befolkningstal og vurderinger af underlag, højdekurver og meget andet, som gør at værktøjet også kan være nyttigt til flere andre aktiviteter.
Et forløb som dette giver jer en enkel måde at opleve og komme i gang på.
Alt hvad du finder på denne side er lavet for at det gerne skal være spændende, konkret, relevant, realistisk og aktivt medinddragende for jer at arbejde med handlinger og data i undervisningen.
Alle forløb er bundet op på at du kan gå i gang med din klasse og dit fag ud fra det du finder her. Hvert forløb er lavet sådan at du kan se hvilke fag og temaer, som forløbet passer til, og du kan se hvor lang tid vi foreslår at forløbet kan vare.
Der er videogennemgange af alle de steder hvor det bliver lidt teknisk. Vi foreslår at I ser vejledningerne sammen.
KOLOFON
Forløb på Medier for Alles har til formål at støtte undervisning i at anvende åbne medier og åbne data.
Sidens mediekilder
Sidens topbillede: Æbleplakat cc-by-sa Peter Leth, oprindeligt foto er fra Unsplash
Opdateret
maj 2023
Forfatter
Peter Leth