Printables

Printables er stedet hvor du finder 3D-modeller til print. Siden er enkel og overskuelig. Modellerne er tydeligt beskrevne og markeret med vilkår, som alle kan forstå. 

Derudover så har siden nogle smarte integrationer med PrusaSlicer (den software, som Prusa frit tilbyder til at gøre 3d-filer klar til print). Så kom med på denne side og se lidt mere om hvordan Printables måske også snart bliver din nye favorit.

KATEGORI: 3D

Fordele

3D-filer i både STL-formatet, som du kan arbejde videre på, og bgcode-formatet, som du kan smide direkte i din Prusa-printer (og måske andre?) 

Fagligt velegnet til

3D print og 3D modeller kan være velegnet til alle fag. Men måske særligt til teknologi og håndværk og design vil du blive begejstret.

Sådan siger du tak

På Printables kan du finde modeller under mange forskellige licenser. Hvis du bare skal printe modeller direkte fra siden, er der ingen krav om kreditering. Vil du derimod gerne bygge videre på en model og måske også dele dit arbejde, så er det vigtigt at du sørger for at hente modeller, der tillader bearbejdning og deling. (Det gør alle licenser undtagen cc-licenser med ND-betingelsen samt licensen Standard Digital File License). 

Fakta

Brugervenlighed

Sådan gør du

Lær at hente 3D-modeller

Det er nemt at hente 3D-modeller på Printables.

  1. Vælg “3D Models” øverst i menuen.
  2. Nyd alle modellerne ved at scrolle til du bliver ør i hovedet, eller kast dig over alle de fine filtre, som du finder i venstre side. Du kan også klikke på søgefeltet øverst og taste et søgeord (engelsk).
  3. Oplev også samlingerne fra konkurrencer og området med modeller inddelt efter fag.
  4. Find en 3D-model, som du kan lide.
  5. Hent modellen ved at klikke på “Download” og vælg om du vil have en .stl-fil hentet eller om du vil have en fil, der er klar til at printe med Prusas standardindstillinger. (.bgcode) 
  6. Bygger du videre på modellen eller deler filen med andre, så husk at kreditere modellen og overholde betingelserne. 

,,,Fem spændende oplevelser på Printables.com

Der er mange små overraskelser, der venter dig på Printables.com 

For det første den smidige integration mellem Prusa Slices og Printables.com (nu er det jo ligesom også Prusa, der ejer sitet, så det er måske ikke så overraskende) Det fungerer på den snilde måde, at hvis du har softwaren Prusa Slicer på din maskine, så kan du med ét tryk få åbnet softwaren, hentet stl-filen, og få den indlæst i Prusa Slicer, sådan at du med ét er klar til at lave dine printindstillinger og sende den til tryk! Når du vælger Download, vælger du “Slice”-ikonet under “Model Files”, så er du i gang.

Du skal også prøve at gå ombord i menuen Brands, som giver dig 3d-modeller, der fx passer til hårde hvidevarer fra Miele eller stumper, der passer til Arduinoen. Med over 30 forskellige brands, er der her nogle sjove veje ind til ressourcer, der kan forbedre nogle af de ting, du arbejder med. 

Oplev Education. Dette afsnit er en håndplukket samling 3d-modeller, med et pædagogisk formål. Det kan være hjælpemidler og legeudstyr på matematik, geometriske inspirationsmodeller og meget andet. Heldigt for os, så har de lige været så venlige at inddele de 1700 udvalgte modeller efter fag og emner. Så fysik- og historielærerne skal bare starte med at bruge menuen i venstre side, så er de i gang! 

Tag også et kig på Contests og oplev de mange opfindsomme bidrag som brugere har indsendt til de mange forskellige konkurrencer som Printables afholder løbende. 

Direkte til din printer. Ved de fleste modeller har du mulighed for at vælge “print files”. Det gør at du kan hente modellen som en .bgcode-fil. Det er det format, som din Prusa-printer skal bruge, og som du normalt benytter fx Prusa Slicer til at beregne og udarbejde for dig. Med den direkte hentning af gcode-filen er du klar til at printe med det samme. Filen benytter Prusa-printernes standardindstillinger omkring bæringer, laghøjde og så videre, så hvis du foretrækker at have lidt kontrol over den del af processen, så hold dig til .stl-filen.  

Tools til Medier 

Tools for alle

3D-modeller er et unikt og sjovt medie, som virkelig slipper fantasien løs. Med 3D er du ikke længere bundet af kun at se tingene fra én vinkel, som i 2D; du kan både vende, dreje og glo på en 3D-model bagved, oppefra og sidelæns. Men hvad hvis du har lyst til at lave dine egne modeller?

På Tools for Alle har vi flere åbne og frie værktøjer, hvor du kan arbejde med og animere i 3D. Vi har også en masse guides, så du hurtigt kan blive en 3D-mester.

Vi anbefaler

… at du kun bruger indhold, som du bruge. Se hvordan her.

Fortsæt din ekspedition efter medier

Alle har ret til at vide, at der er nogle valgmuligheder åbne for os – uanset om vi leder efter apps, software, viden eller medier.

Hvad du vælger, er op til dig. Men du skal vide, hvad du vælger mellem.

Printables.com
3d  

Senest redigeret i januar 2025

Forfatter: Peter Leth

Kilder:
Topbillede: 3d-model af det periodiske system cc-by-nc Staldy