Dollar Street
Dollar Street er et projekt fra organisationen GapMinder. Formålet er at give os et indblik i hvordan vi lever på kloden, i nord og syd, i øst og vest, som rig og som fattig, som barn og voksen.
Hele ideen bag Dollar Street er at du skal kunne danne dig et billede af hvordan livsvilkår ser ud på kloden. Hvorfor? Fordi vi ofte har nogle faste forestillinger og ideer, som måske ikke er så underbyggede af viden, som de burde være.
Gapminder siger selv om Dollar Street, at projektet vil bruge billeder og film til at være data for at bekæmpe fordomme og stereotype opfattelser, og ligesom alle deres øvrige projekter, så deler de deres viden og ressourcer under cc-by licensen. Nemt og sikkert.
Fordele
Enkel side med ufattelig mange muligheder for at undersøge og sammenligne livsvilkår.
Fagligt velegnet til
Samfundsfag, dansk og sprogfag samt geografi. Derudover er siden god til at undersøge livsvilkår i fx projekter omkring verdensmålene.
Sådan siger du tak
Du siger tak ved at skrive cc-by sammen med de oplysninger, som du kan finde. Fx Foto af tandbørste cc-by Dollar Street, fotograf NAVN”
I afsnittet længere nede kan du se to eksempler.
Sådan gør du
Lær at hente medier
Det er nemt at hente film og billeder på Dollar Street.
- Bevæg dig rundt på siden og i menuerne.
- Hvis du er på udkig efter kun film eller kun billeder, så vælg menuen øverst til højre.
- Vælg download
- Når du bruger et medie skal du som minimum skrive “Foto cc-by Dollar Street” mens en bedre kreditering vil være “Foto af Tandbørste cc-by FOTOGRAF, Dollar Street”
- Du skal sige tak.
Eksempler
Foto: Hænder, der tjener 10.098 USD om måneden, Kina cc-by Jonathan Taylor for Dollar Street 2015
Foto: Hånd, der tjener 228 USD om måneden, Serbien cc-by Darko Rajkovic for Dollar Street 2018
Tools til Medier
Tools for alle
Skal du arbejde med indholdet fra Dollar Street eller Gapminder? Så kast eventuelt også et blik på Tools for Alle.
På Tools for Alle har vi flere åbne og frie værktøjer, hvor du kan arbejde med data og medier. Vi har også en masse guides, så du hurtigt kan blive en mester.
Vi anbefaler
… at du kun bruger indhold, som du må bruge. Se hvordan her.
Dollar Street
billeder og film
Senest redigeret i januar 2025
Forfatter: Peter Leth
Kilder:
Topbillede forsiden af Dollar Street. Alle billeder på grafikken er cc-by Dollar Street.