Dette er et ældre område af Medier for Alle. Siden denne side blev lavet er der kommet Forløb, Fag, Temaer og ikke mindst OpenBy på Medier for Alle.
Du kan stadig bruge denne side – men kast som sagt også et blik på de andre sider.
Denne side er gennemset og opdateret i august 2023.
Siden her er lavet for, at du kan få overblik over alle de forslag til aktiviteter, som vi har til dig, og sådan at du kan finde de rette opgaver til dine elever.
Du læser siden sådan, at opgaver til begyndere kommer først og derefter kommer et afsnit med opgaver til de øvede.
Forberedelse
Vi anbefaler at du har en kanal til din klasse inden at du stiller eleverne nogle opgaver.
Det er nemt at oprette en kanal til din klasse. Se herunder hvordan du gør. Det tager to minutter.
Klassens kanal er centrum for de besvarelser og opgaver I skal arbejde med i rigtig mange af opgaverne.
Opgaver til begyndere
Ressourcekanaler
Opgave. Min første ressourcekanal.
Opgaven har til formål at lære eleven at kunne finde og tilmelde sig en ressourcekanal, samt at kunne indsætte et materiale fra kanalen i fx en bog i Book Creator på Skoletube.
Det at kunne tilmelde sig en ressourcekanal, kan du efterfølgende nyde godt af i rigtig mange situationer, fx kan du herunder se hvilke forløb på Skoletubeguide.dk som direkte tager afsæt i disse mediesamlinger.
Varighed: 45 minutter.
Undervisningsforløb med ressourcekanaler
- Forløb dansk (2.-7.kl) Min egen film om Sydsudan
- Forløb dansk (2.-7.kl) (til iPad) Billedfortællinger med Tubestory
- Forløb dansk (3.-9.kl) med Thinglink på Skagens Museum
- Forløb dansk, musik, historie (3.-10.kl.) Lav musikvideo til Sigurds Danmarkshistorie
- Forløb musik. (3.-6.kl.) Danske sange udsat for remix
- Forløb historie. (4.-10.kl.) Danmarks befrielse.
Pixabay
Opgave. Mit første download
Opgaven går ganske enkelt ud på at eleven skal søge sig frem til et billede med et dansk søgeord. Billedet hentes og bruges i en præsentation, fx Slidemaker på Skoletube.
Varighed: 45 minutter.
Unsplash
Opgaven My first picture handler om at gøre eleverne bevidste om brugen af engelske søgeord på engelske sider. Eleverne lærer at bruge Unsplash i forhold til at kunne finde, hente og kreditere. Opgaven vil derfor give et stabilt grundlag for, at I kan anvende Unsplash i undervisningen derefter.
Varighed: 45 minutter.
Test dig selv: Unsplash
Denne test giver en kort præsentation sammen med nogle simple spørgsmål. Til sidst kan seeren gå videre til Unsplash og prøve det man har lært.
Varighed: 20 minutter.
Silkeborg Kommunes billedsamling
Opgven har til formål at lære eleverne at hente, bruge og kreditere fra en billedsamling, hvor de har fået lov til at færdes og bruge løs, når blot billederne krediteres.
Opgaven Billeder fra Silkeborg er god til at finde hverdagsbilleder, som kan starte en samtale om hvor vi bor og hvordan en by eller Danmark i det hele taget ser ud.
Varighed: 45 minutter.
Opgaver til øvede
Udlært som begynder?
Først når behovet for materialer, informationer og medier er der, skal du tage fat i eleverne, og lære dem Creative Commons licenser, nyttige mediesamlinger og de logiske spilleregler omkring kreditering.
Creative Commons
Enkel opgave om Creative Commons. Eleverne ser en film, der forklarer og gennemgår Creative Commons, hvorefter de gennem en tegneserie, som de nemt kan remixe, skal forklare og beskrive de samme oplysninger.
Varighed: 45 minutter.
Test dig selv. Om Creative Commons
På siden her, kan du se en oversigt over de tests, som du og dine elever kan afprøve omkring Creative Commons.
Varighed: 5-10 minutter.
Kreditering med Padlet
Denne interaktive video, giver dig en række opgaver, som du skal løse mens du ser filmen.
Filmen er god at se sammen med forløbet Brug.
Varighed: 10 minutter
Opgave. Kreditering med Padlet.
Denne opgave er en ren kopi af videovejledningen til Padlet, så man skal blot se filmen og lade en i klassen oprette en Padlet som lægges i klassens kanal – så er I i gang.
Varighed: 30 minutter
Værktøjer med CC-import
Skoletube har fire værktøjer, der utroligt nemt kan sikre at eleven har et lovligt materiale at arbejde med. Det er tegneserieværktøjet Pixton, film- og præsentationsværktøjet PowToon, tidslinjer med Tiki-Toki og debat- og fremlægningsværktøjet VoiceThread.
Hvis du har opgaver, der kan bruge et af disse værktøjer, kan du med fordel lære dine elever denne funktion. Se siden Smarte værktøjer og rul ned og vis eleverne hvordan de importerer og krediterer i det valgte program.
Opgave: Smart CC-import i Pixton
I denne opgave kan du med to videovejledninger guide dine elever til at udnytte Pixtons indbyggede CC-import, OG lære dem hvordan de forfiner deres kreditering til sidst. Værktøjet giver jeres tegneserier et helt nyt rum for fortællinger, som I kan have glæde af i mange fag.
Varighed: 45 minutter.
KOLOFON
Denne side er udgivet af Medier for Alle, første gang i 2020, med det formål at støtte din undervisning omkring brugen af fri viden.
Du kan takke de kommuner der er med i Open-by-samarbejdet og de medlemmer, der støtter foreningen OpenDenmark, for arbejdet. Se hvordan I også kan deltage og støtte Medier for Alle.
Sidens mediekilder
Der er ingen mediekilder at referere til på denne side.
Opdateret
august 2023
Forfatter
Peter Leth