Forløb #53
Regn på rejsen
Ferier og rejser indebærer ofte transport på en eller anden måde. Nogle cykler andre tager et fly. Nogle sover i toget andre kører hele natten.
På denne side har vi samlet nogle værktøjer til jer, som I kan bruge til at blive klogere på rejseformer og co2-aftryk.
Velkommen
Forklaring
Vi bevæger os – til daglig og når vi har ferie.
På denne side har vi forsøgt at samle nogle enkle og seriøse sider, som du kan bruge til at grave ned i tallene bag enhver form for rejse.
God tur og velkommen til “regn på rejsen”
Se velkomstfilm
Vi skal arbejde med
- Mapillary – hvor vi finder vores billeder
- Danmark Set fra Luften – hvor vi finder vores billeder
- OpenRouteService – hvor vi laver vores tidskort
- Et præsentationsprogram efter eget valg. (eller din lærers)
Ressourcer
Klimasiden har fx emnet Fritid, hvor du kan finde informationer om rejser, og de har emnet Transport, som går lidt tættere på bil, båd og flyrejser.
TravelAndClimate.org er et enkelt værktøj til at sammenligne både rejseform og ophold. Det betyder nemlig noget om vi er flere i bilen, bor i telt. Alt det får du lidt indblik i her.
FlightEmissionMap.org er et enkelt værktøj til at lave en ca. beregning på co2-udledningen ved en flyrejse (husk at tallene er for én vej og én person).
Direkt Bahn Guru og Chronotrains.com gør det enkelt og sjovt at se og sammenligne rejsetider.
Se portrætterne til FligtEmissionMap og Direkt Bahn Guru og Chronotrains på Tools for Alle
Forberedelse
Inden du går i gang
Du skal sikre dig at du har et sted, hvor I kan samle deres besvarelser.
Vi vil anbefale at I benytter et værktøj, der understøtter samarbejde, sådan at I kan sidde flere og arbejde med opgaverne. Det kunne være et fælles regneark.
Sådan gør du
Trin for trin
Gå sammen i grupper (spørg jeres lærer om fordeling)
Tag fat i udfordringerne herunder og tag en opgave ad gangen.
Slut af med at lave en klimabeslutning!
Opgaver & Udfordringer
Opgave 1. Bilferien
Gå sammen i en gruppe og snak sammen om hvordan en ferie kan se ud, hvis det skal foregå i bil. Bestem jer for en destination, antal personer i bilen, hvilepauser og overnatninger, overnatningsforhold og varighed.
Besøg TravelAndClimate.org og skriv jeres rejse ind.
Ekstra: En bil udleder 2,33 kg co2 for en liter benzin og 2,66 kg for diesel. Regn ud hvor mange liter turen forventes at forbruge, og omregn dette tal til kg CO2.
Opgave 2. Sommer i Europa
Vælg en bestemt destination i Europa. Det kan være i Danmark eller udlandet.
Lav herefter beregninger på de transportformer, som kan benyttes (man cykler ikke til Barcelona og flyver næppe til Horsens).
Sæt beregningerne op i jeres regneark og lav både beregninger på tid, kilometre, priser og klimabelastning. Benyt ressourceværktøjerne til at understøtte jeres arbejde.
Kom med anbefalinger til rejsen, fx samkørsel, direkte flyvning, tog, delebolig eller alternative destinationer.
Fremlæg og drøft jeres resultateter med to andre grupper.
Eksempler
Kilde: FlightEmissionMap.org
Kilde: Chronotrains.com
Nu kan du
Du kan
- undersøge rejseformer
- vurdere fordele og ulemper ved forskellige rejse- og overnatningsformer
- finde oplysninger om emnet transport og rejser
Min klimahandling
Jeg har tænkt mig...
- at jeg …. (ja hvad har du egentlig tænkt dig at gøre, med det du har lært nu? Er der noget du vil gøre?)
Psst
Hvis du synes det er spændende at arbejde med det her, så se også lige hvad man kan på Tog til tiden..
Lærervejledning
Kære lærer
Alt hvad du finder på denne side er lavet for at det gerne skal være spændende, konkret, relevant, realistisk og aktivt medinddragende for jer at arbejde med klimahandlinger og klimadata i undervisningen.
Alle forløb er bundet op på at du kan gå i gang med din klasse og dit fag ud fra det du finder her. Hvert forløb er lavet sådan at du kan se hvilke fag og temaer, som forløbet passer til, og du kan se hvor lang tid vi foreslår at forløbet kan vare.
Der er videogennemgange af alle de steder hvor det bliver lidt teknisk. Vi foreslår at I ser vejledningerne sammen.
KOLOFON
Forløb på Medier for Alles har til formål at støtte undervisning i at anvende åbne medier og åbne data.
Sidens mediekilder
Sidens topbillede: collage af billeder fra Unsplash cc-by-sa Peter Leth
Opdateret
april 2024
Forfatter
Peter Leth