Bestil jeres
Open BY
Skal vi lave en indsats for at løfte sløret for hvor mange fede åbne ressourcer, der faktisk findes i jeres område og om jeres by?
og lave en indsats som gør det sjovt, klogt og deltagende at bruge eller selv bidrage med åbne ressourcer?
Vil I have hjælp til at revidere jeres behov for licensaftaler eller vejledning til at lærere og elever sikkert får gode vaner, gode materialer og lyst til at lære?
Så læs videre på denne side.
Velkommen
Vi har en mission om at alle skal have viden om hvad der findes af nyttige åbne ressourcer – og hvad det åbne kan for dig og mig.
I det lys giver det god mening at hver by, kommune eller område har en side på Medier for Alle, hvor man kan gå på opdagelse.
Det gør det nemmere at relatere og forstå hvad der findes – og en god måde at komme godt i gang med at bruge åbne ressourcer meningsfuldt.
Vi tilbyder derfor jer et samarbejde, som du kan læse mere om her. Du kan også se en lille film herunder, med et par om hvorfor vi skal styrke viden om åbne ressourcer i skolerne og i samfundet generelt.
Med venlig hilsen
Peter Leth
formand OpenDenmark / webmaster Medier for Alle
Det får I
Et samarbejde med Medier for Alle er:
1) jeres mulighed for at støtte et vigtigt fælles formål: at enhver elev og lærer kan lære at begå sig sikkert og lovligt med fri viden.
2) jeres mulighed for at skærpe en indsats omkring kildekritisk dannelse sådan at den også omfatter viden om åbne medier, åbne licenser og open source.
3) invitation til at deltage i fire årlige netværksmøder og et todags seminar hvert år i oktober
4) jeres mulighed for at sikre at projektet fortsætter og bliver ved at udvikle sig.
Medier for alle kommer aldrig til at lukke sig omkring betalingsmure og medlemsskaber – men det er omvendt også en sårbarhed, der kræver et fælles ansvar.
Så
Vi vil gerne tilbyde opbygningen af en side på Medier for Alle, der giver et overblik over medier, der må bruges. Dermed laver vi en side, som giver et greb til at komme godt i gang med viden og medier fra jeres lokalområde.
Sammen med siden vil vi gerne lave en række aktiviteter, oplæg og materialer, som gør at det bliver muligt at sætte jeres lokale viden i spil.
Da vi tilbyder alle kommuner (men også enkelte byer, skoler eller områder) dette arbejde, vil det samtidig betyde at alle, der deltager er med til at få udviklet materialer, der kommer til at gavne de øvrige deltagere. For hvad vi udvikler i én by, vil blive tilgængeligt for alle de øvrige deltagere.
Fx hvis vi til Sønderborg udvikler vejledninger til at lave vr-byvandringer, så vil det blive med vejledninger og dokumentation, der vil kunne remixes og bygges om til Holbæk eller Horsens. Eller hvis vi laver malebøger med ikoniske bygninger i én by, så vil ideen også være nem at bruge andre steder.
Det betyder, at selv med en begrænset betaling for én kommune, kan vi bygge noget, der bliver mange gange mere værd.
Derudover så er alle ressourcer udviklet for jeres penge under en cc-by-sa licens – hvilket betyder at alle der fremover vil bygge videre på ideerne også skaber værdi for fællesskabet.
Derfor kan I forvente at få adgang til ressourcer over tid, som ikke kun er skabt af jeres midler, men som måske er skabt for langt større midler. Det er god myndighedsudøvelse og godt for vores samfund.
Aftalen
Det får I med i en aftale
Her er nogle af de muligheder vi kan tilbyde jer, med en aftale. Formålet med aftalen er at få lavet en god og brugbar samling af lokale ressourcer samt at få skabt nogle kreative oplevelser for eleverne, ud fra deres viden om åbne ressourcer.
- “Bysamlingen” en grundig oversigt over åbne medier fra jeres område, opdelt i et afsnit med fokus på medietyper og et afsnit med fokus på bestemte temaer, som vi aftaler sammen. Et tema kan fx være en vigtig begivenhed, en virksomhed, en indsats eller et udtryk som definerer jer.
- 3-5 årlige netværksmøder online med præsentation af resultater og nye materialer.
- Adgang til fælles drev med udvalgte informationsmaterialer til personaler, presse, politikere, elever og forældre, sådan at den gode historie kommer frem i lyset.
- Eksempler (med vejledninger) til undervisningen
- Konkrete undervisningsforløb (med videovejledninger og hele baduljen)
- Adgang til andre kommuners materialer.
- Adgang til support og vejledning.
- Vejledninger til også selv at producere åbne ressourcer.
- Hjælp til implementering- træk, kopier eller få leveret materialer i indlejrede formater
- 15 års erfaring med at kontakte og indgå aftaler med rettighedshavere og 15 års erfaring med åbne licenser og ophavsret.
Kontakt
Kontaktoplysninger
Har du spørgsmål til indholdet er du velkommen til at kontakte Medier for Alle: Peter Leth på peter@pluk.dk og 5152 2387
Bestilling
Open By
Senest redigeret november 2024
Forfatter: Peter Leth
Kilder: Topbillede collage cc-by Peter Leth , Baggrundsbillede til produktoversigt, Aarhus Rådhus cc-by seier+seier, fra Flickr