Åbne tools & medier
i din uddannelse

Medier

Se hvad du fx kan hente af luftfoto, kort, billeder, film, tekst, data, 3d…

Tools

Stærke værktøjer til dine studier. Se dem her..

Aktiviteter

Forslag til at bruge åbne medier og tools 

Kom godt i gang

Masser af medier

Et billede af et svin eller nogle kort med fosforudvaskning?

Masser af tools

Billedredigering, måling af køretider, simluering af atommodeller.

Aktiviteter

Oplev forslag til hvad du kan bruge medier og værktøjer til.

Få styr på ophavsret

Hvad med at prøve vores lille “test dig selv” – hvor du bliver udfordret på ophavsret og kildekritik.

Spørgsmål & Svar

Hvad skal jeg her?

Du skal bruge denne side til at få inspiration til din undervisning og din uddannelse. Du kan finde medier, værktøjer og forslag til opgaver og aktiviteter. Vi guider dig til de steder på nettet, hvor det indhold du finder er udgivet under betingelser som betyder at du gerne må hente det og bruge det (ofte under den betingelse at du laver en god kildeangivelse) Du lærer dermed at få et sikkert indhold, som også passer til din uddannelse og dit erhverv.

Hvornår får jeg brug for det her?

Hver gang du har lyst til at hente noget på nettet, så bliver du nødt til at spørge dig selv; Har jeg lov til at hente det? Som regel vil svaret være nej, fordi ejeren af indholdet ikke har givet lov.

I stedet for at komme galt afsted eller gå i stå, så kan det være smart at se om ikke der er steder på nettet, hvor du rent faktisk har fået lov!

Det er dét vi gerne vil vise dig her på Medier for Alle. 

Så med andre ord: Du har brug for Medier for Alle hvér gang du har brug for hjælp til at finde, det du har lov til at finde. 

Hvad kan jeg bruge åbne medier og tools til

En god grund til at lære om åbne medier og tools, er at det er indhold og værktøjer, som du altid må bruge. Både når du er under uddannelse, men også når du er praktik eller i arbejde. Så når du fx lærer at bruge et kort til at analysere fosforudvaskning eller køretider for landbrugsmaskiner mens du er på skolen, ja så er det også nogle kort, som du kan bruge på din fremtidige arbejdsplads.

Kan jeg ikke bare downloade hvad jeg vil

Alle der har skrevet en tekst, taget et billede, sunget en sang eller har lavet noget andet, har retten til det der kan kaldes for deres værk. Den ret, som er beskyttet med en lov om ophavsret, betyder at hvis nogen tager deres værk, så kan de sagsøges og kræves erstatning fx 3500,- hvis andre har downloadet og brugt ens billede.

Så vi må altså ikke downloade andres indhold – og det kan straffes, hvis vi alligevel gør det. Meeennn… nogle mennesker har tænkt at de gerne vil dele deres indhold og give andre lov til at downloade.

Når vi må downloade og bruge et medie, kalder vi det for et åbent medie. De må gerne hentes og bruges – men ikke uden betingelser. Når du besøger portrætterne her på Medier for Alle og på Tools for Alle, så kan du læse hvilke betingelser der følger med.

Jeg er i tvivl om jeg må bruge det

Det er som udgangspunkt på sådan at hvis du er i tvivl, så er det tit også fordi, indholdet ikke må bruges. Men et tip kan være at du tjekker nederst på siden og ser efter menupunkter som fx Ophavsret eller Betingelser for anvendelse. 

Du kan også prøve at se om du kan finde en Creative Commons licens. Prøv fx med genvejen Ctrl + F at skrive “creative” og se om der dukker noget op. Du kan også prøve at se efter kontaktoplysninger og så få fat i den eller de personer, der har udgivet indholdet, eller du kan gå på jagt andre steder og finde noget tilsvarende.

Hvis du mangler indhold – så tip os – så vil vi gerne hjælpe med at lede. 

Velkommen

CIU, Center for IT i undervisningen, har i samarbejde med OpenDenmark udviklet denne side med fokus på, at du skal kende de bedste digitale ressourcer indenfor landbrugsuddannelserne.

Derfor kan du her finde medier og tools, der matcher din studieretning og som samtidig er lovlige at hente og bruge.