Om Medier for Alle
Vi arbejder for udbredelsen af mere fri, troværdig og åben viden. Vi formidler åbne materialer, underviser i ophavsret og stiller vores viden gratis til rådighed for alle.
Medier for Alle er ejet af foreningen OpenDenmark, som er paraplyorganisation for en lang række organisationer, institutioner, virksomheder og privatpersoner, der arbejder for og med det åbne.
Velkommen til.
Læs mere om
Formål
Kontakt
Bliv medlem
Vilkår
Brug
Formål
Medier for alle er en platform for viden, værktøjer, undervisningsforløb og inspirationsmaterialer til jeres arbejde med åbne medier. Altså billeder, film og lyd med åbne licenser. Som udgangspunkt er alle medier underlagt ophavsretten. Medmindre skaberen af værket har været død i 70 år. Eller hvis skaberen af værket har lagt det under en åben licens, som giver os andre mulighed for at bruge værket. Der er forskellige åbne licenser, som tillader forskellig brug. Har I styr på det, er der en hel verden af gratis viden og ressourcer.
- Vi vejleder og underviser i brugen af åbne medier
- Udvider konstant vores platform med nye åbne ressourcer
- Udvikler undervisnings- og inspirationsmaterialer til grundskolebrug
- Understøtter åbningen af nye medier, f.eks. billedsamlinger
Som udgangspunkt er alt på Medier for Alle gratis at benytte under licensen cc-by-sa. Men for at kunne identificere nye åbne ressourcer, udvikle forløb og styrke det åbne, har vi en masse medlemmer, som sikrer en stabil økonomi i projektet. Disse medlemmer er vi i løbende dialog med og afholder seminarer, som styrker deres videre arbejde med det åbne.
Medier for Alle er ejet af foreningen OpenDenmark, som arbejder for udbredelsen af fri viden. Medier for Alle er sat i verden for at sikre en sund og bæredygtig ramme for samarbejde, læring og fællesskab i en digital verden. Viden om åbne licenser og ophavsret er afgørende for, at vi har det godt sammen – også på nettet. At finde indhold, som du må bruge, sikkert og lovligt – kreativt og lærerigt. Og OpenDenmark er en forening for dig, der vil være med til at styrke viden om alt det, som er åbent.
Kontakt
Medier for Alle har ingen ansatte, men en række bidragsydere, som holder tandhjulene kørende.
Hovedansvarlig for projektet: Peter Leth, peter@pluk.dk, tlf.: 51522387
Partner: Majken Astrup, majken@astrup.media, tlf.: 29908835
Du kan også kontakte os på Medier for Alle-gruppen på Facebook
Bliv medlem
Som medlem bliver I inviteret med ind i et voksende fællesskab af dedikerede og nysgerrige mennesker, der arbejder målrettet med at styrke det åbne. Her er der mulighed for at sparre på tværs, høre om andres løsninger og få ny viden til jeres eget arbejde med det åbne. Om I er en kommune, et museum, en skole, en forening eller bare privatperson.
Vi tilbyder vejledning og sparring i fht. de særlige ønsker eller udfordringer I måtte have med brugen af åbent materiale. Og så sikrer jeres medlemskab, at vi fortsat kan udvikle siderne og sørge for at indholdet forbliver udgivet under åbne licenser.
Sidst men ikke mindst bliver I automatisk medlem af OpenDenmark og er med til at styrke det åbne i Danmark.
Vilkår
Indhold på Medier for Alle er, med mindre andet er angivet, udgivet af Medier for Alle under Creative Commons licensen cc-by-sa.
Det gør vi for at sikre, at du har størst mulig frihed til at kunne tilgå, hente, bruge og bearbejde vores materialer, sådan som det passer dig bedst. Når du bruger indholdet skal du kreditere vores arbejde og du skal bruge samme licens, hvis du laver bearbejdninger af vores indhold.
Korrekt kildeangivelse er “SIDEN cc:by-sa medierforalle.dk” – linket til krediteringen må meget gerne være mere specifikt, fx til en underside i materialet.
Er du i tvivl om kopiering, indlejring, kreditering eller andet. Så kontakt os først.
Brug / Cookies
Tilgængelighed
Siden Medier for Alle er forsøgt opbygget så læse og brugervenligt, som det har været os mulig.
Siderne er responsive og læsbare på alle typer udstyr. Indhold på siderne kan skærmlæses.
Hvis der er teknologier, som vores side ikke giver adgang til, så vil vi gerne høre fra jer.
Cookies
Medier for Alle bruger ikke aktivt cookies til denne side. Vi registrerer trafik på vores sider med vores eget open source værktøj, som indhenter almindelige informationer som fx land, tidspunkt, udstyr og sidebesøg. Ingen af disse oplysninger er tilgængelige for andre parter end bestyrelsen for OpenDenmark og medlemmer, der måtte ønske at kende trafiktallene.
Vi kan ikke måle hvor besøget præcist kommer fra og hvem du er. Det synes vi kun er rimeligt.
Brugerens evner
Selve det at kunne anvende åbne licenser og hente åbne medier korrekt, kræver også nogle forudsætninger.
Vi har samlet viden om disse forudsætninger på siden Brugervenlighed.
Denne side er senest opdateret i november 2024.