LOOPERMAN
Looperman er en stærk åben samling loops, samplinger og acapella indspilninger.
Med over 200.000 loops og samplinger, der alle er udgivet under den samme licens, er det super enkelt at vide hvad man må. Derudover bruger Acapella-samlingen kun to forskellige betingelser, så også den samling er nem at bruge.
Advarsel: Du kan ikke hente indhold, uden at du opretter en konto og er logget ind.
KATEGORI: Musik
Fordele
Looperman prøver helt ærligt at lave en platform for deling mellem brugere. Deres licens på Loops & Samplinger er at sammenligne med frit indhold (som du fx kender det på billedsider som Pixabay), mens du skal være lidt mere opmærksom på licenserne for Acapellas, hvor klippet enten må bruges til kommercielle formål eller ej.
Ulempe
Det er en ulempe, at man skal oprette en bruger for at hente indhold.
Fagligt velegnet til
Herligt til alle der arbejder med produktion af elektronisk musik.
Sådan siger du tak
Du behøver ikke kreditere, når du bruger andres samplinger. Men Looperman understreger at det er god stil at sige tak ved at skrive en kommentar til dem man henter fra.
Privatliv
Looperman er baseret i England. De skriver, at de ikke videregiver oplysninger om brugere. De bruger reklamer til at finansiere driften.
Fakta
Licens
Besøg
Brugervenlighed
Vær med
Alle må uploade egne materialer
Dreaming
Til Dreamining har jeg brugt:
- Acapella af djoctx
- Synth loop af groebeats
- Drum loop af MickeyMouse12
Sådan gør du
Lær at hente
Det er nemt at hente samplinger og acapellas på Looperman.
- Start med at oprette en bruger og log ind.
- Vælg øverst i menuen om du vil søge på Loops & Samples, Acapella, Software eller Tracks.
- Find noget du kan lide.
- Vælg “Download”
- Tjek om der er særlige betingelser (det kan der fx være ved Acapella)
- Du må gerne sige tak, men det er ikke et krav.
Tools til Medier
Tools for alle
Musik er et unikt og herligt medie at producere i, som virkelig slipper fantasien løs. Med disse materialer kan du komme rigtig langt med dine ideer uden at du måske selv mestrer at spille eller komponere på alle instrumenter.
På Tools for Alle har vi flere åbne og frie værktøjer, hvor du kan arbejde med musikproduktion.
Vi anbefaler
… at du kun bruger indhold, som du må bruge. Se hvordan her.
Fortsæt din ekspedition efter medier
Alle har ret til at vide, at der er nogle valgmuligheder åbne for os – uanset om vi leder efter apps, software, viden eller medier.
Hvad du vælger, er op til dig. Men du skal vide, hvad du vælger mellem.
Looperman
MUSIK
Senest redigeret i oktober 2022
Forfatter: Peter Leth
Kilder:
Topbillede: Skærmbillede fra Looperman
Ikoner er fra NounProject