Mediesamleren

Forestil dig et sted, hvor du kan være med til at bygge internettet. Hvor du kan være med til at dele viden og dine bedste billeder. Sådan er Mediesamleren. Her kan vi sammen dele billeder, og du kan finde og dele de billeder, som man måske ellers ikke kan finde; nemlig de billeder, du selv kan tage.

På Mediesamleren kan du både finde billeder, som du må hente og bruge frit* og du kan også være med til at bidrage med billeder selv. . 

Alt det lærer du på denne side.

Mediesamleren er udviklet af Medier for Alle! 

Lærervejledning

Billeder: Mediesamleren

Sådan giver du

Fang

Tag gode billeder*

Send

Scan og upload

Vent

Vi tjekker lige

Brug

Tak! Du har hjulpet!

Fang 

Når du skal tage gode billeder, så tænk over at der ikke skal være personer på billedet, med mindre din lærer siger at det er ok. Det kunne være hvis en kendt person besøger jeres skole. 

Send 

Du kan først sende dine billeder, når du har fået en bestemt qr-kode. Det skal din lærer hjælpe dig med. 

Du kan derefter scanne qr-koden og så uploade de billeder, som du gerne vil give andre lov til at se og bruge. 

Send fra mobil

Send fra web

VENT 

Når du har sendt dine billeder. Kommer de op i en hemmelig mappe, hvor de bliver set igennem af en voksen. Det er vores opgave at sørge for at billederne er i orden. 

Et billede må fx ikke vise mennesker, uden at vi har fået en særlig tilladelse på skrift. Billedet skal også være i god kvalitet, så rystede eller slørede billeder, bliver nok sorteret fra. 

BRUG 

Når billederne er godkendt, så bliver de flyttet til en synlig mappe, og det betyder, at du nu kan se dine egne billeder. Og !!! det betyder også, at du har været med til at dele din viden med andre. Tak!

Dermed har vi været med til at gøre internettet bedre for hinanden.

Hop ind til Mediesamleren og brug løs!

"

Sådan BRUGER du

Besøg

Besøg mediesamleren!

Søg og Find

Find dine favoritter – måske et billede du selv har taget?

Download

Tryk på download og vælg den størrelse, der passer dig.

Sig tak

Skriv cc-by Mediesamleren. Kan du finde en fotograf? Så skriv navnet sammen med billedet. 

Sådan siger du tak

Hvis der ikke står noget særligt omkring billedet, fotograf og ophavsret,
så siger du tak ved at skrive “Foto cc-by Mediesamleren”

Hvis du kan se navnet på fotografen, så skriver du “Foto af FOTOGRAF cc-by Mediesamleren” 

Lærervejledning

Hvis I vil bruge Mediesamleren til at dele indhold eller opbygge en samling, som alle må bruge, skal du starte med at sende en mail til Peter Leth. 

Så sender jeg dig et særligt link og en qr-kode, som du kan bruge sammen med dine elever. Fordelen er så også, at vi kan skrive sammen, når der er kommet billeder ind i mappen. Sådan at jeg fx får skrevet de rigtige titler og ord på billederne, inden de bliver udgivet.

Hvis der sker en fejl. Måske at jeg har lavet en stjavefjel eller en elev fortryder et upload, så klarer vi også det med en mail.

Spørgsmål og svar
Hvad er formålet?

Der er flere formål bag Mediesamleren. Det er fx et formål for Mediesamleren at give elever mulighed for at opleve videndeling og gøre det muligt at bruge teknologi til at bidrage til et større fællesskab. Et andet formål er at give eleverne den samme oplevelse af at dele noget man selv har et ejerskab til, med andre. Denne oplevelse styrker vores forståelse for ophavsret og giver eleverne indsigt i at andre jo må have gjort det samme, når vi har et internet fuld af åbne ressourcer.

Endelig så er det formål at skabe en demokratisk bevidsthed hos eleverne omkring teknologi og det rum som internettet udgør, sådan at vi fastholder forståelse og tro på at internettet både er et stærkt kommercieliseret og markedsdrevet rum, men at det vitterlig også er et offentligt og fælles rum, for os alle.

Hvad kan vi dele?

Som udgangspunkt kan vi bruge Mediesamleren til at dele alt hvad vi må og vil dele. Det betyder at vi også kan dele svg-filer til folieskæring eller laserskæring, stl-filer til print og 3d, eller dokumenter, der kan være rare at have som fx vejledninger i at bruge bestemt udstyr i et faglokale.

Din ide er mindst ligeså god som min. Så skriv eller ring, og lad os få snakket sammen om hvad vi skal lave. 

Udførlig beskrivelse (fx til DPO)

Vi har forsøgt at lave så omfattende og udførlig en beskrivelse af projektet, som muligt i dette dokument “Vejledning til Mediesamleren”

KOLOFON

Mediesamleren

Denne side er udgivet af Medier for alle, med det formål at give nogle veje ind til indhold, viden og undervisningsressourcer.

Senest opdateret

december 2024

Redaktion

Peter Leth