Pressbooks Directory
Pressbooks er et “lav din egen undervisningsbog”-værktøj som mange uddannelsesinstitutioner, måske særligt udenfor Europa og mest i USA benytter til at udvikle interaktive lærebøger.
En del af disse bøger er udgivet til en offentlig side, kaldet Pressbooks Directory. Her kan vi blandt andet sortere efter hvilke licenser, fag, sprog med videre, som materialerne indeholder, og på den måde kan du bruge siden, som en ressource til fx at finde indhold til dine forløb og læremidler.
KATEGORI: Læremiddel
Fordele
Enkel og stærk side til søgning. Samme layout og opbygning i alle de fundne bøger.
Fagligt velegnet til
Vores vurdering er at materialet først er fagligt velegnet fra ungdomsuddannelserne og opefter, og at indholdet som udgangspunkt mest bør vurderes efter om det er en ressource man ønsker at tilpasse og lave udtræk på. I forhold til fx at bruge AI-værktøjer med dette indhold er mulighederne til gengæld mere tilgængelige.
Derudover rummer materialerne også en rimelig ressource og inspiration omkring brugen af H5P-elementer, som kan være værd at overføre til sin egen undervisning.
Sådan siger du tak
Pressbooks Directory rummer med sin nuværende samling på knap 8000 åbne udgivelser, materialer under alle licenser, heraf ca 2000 som ikke tillader bearbejdning og genbrug. Det er derfor op til dig at kende de licenser, som passer til dine anvendelser og efterleve disse.
Har du styr på Creative Commons vil du være godt kørende.
Sådan gør du
Lær at finde bøger
Det er nemt at finde bøger på Pressbooks Directory.
- Søg rundt på siden. Brug de mange filtre i venstre side sammen med søgefunktioner som AND, ” og – for at tilpasse din søgning.
- Tjek licensen.
- I tilfælde af at du gengiver indhold fra materialet (såfremt dette er foreneligt med licensen) skal du kreditere i overensstemmelse med den licens du har.
- I tilfælde af at du bearbejder indhold, (såfremt dette er foreneligt med licensen) skal du både redegøre for brugen af det originale værk og for dit arbejde. I tilfælde af en Share-alike forpligtelse, skal du også vælge at licensere dit arbejde herefter.
- Er du i tvivl – for det kan lyde lidt teknisk, så bliv medlem af OpenDenmark og få hjælp.
Lær at finde H5P
Denne anden film kigger på hvordan du kan opsøge interaktive elementer i bøgerne og hvordan du kan indlejre eller kopiere elementet til dine egne formål.
- Du kan enten starte med at vælge H5P-activities i tilpasningen af din søgning og skrive at der som minimum skal være et element.
- I søgeresultatet kan du klikke på H5p-linket i materialets beskrivelse.
- I materialet vælger du show activity
- Herefter er det op til dig.
- Vælger du at remixe, så vær opmærksom på hvilke vilkår der gælder under licensen.
- Er du i tvivl – for det kan lyde lidt teknisk, så bliv medlem af OpenDenmark og få hjælp.
Tools til Medier
Tools for alle
Hvis du har brug for værktøjer, fx H5P, så er det værd at kaste et blik på Tools for Alle.
På Tools for Alle har vi flere åbne og frie værktøjer, hvor du kan arbejde med. Vi har også en masse guides, så du hurtigt kan blive dygtig.
Vi anbefaler
… at du kun bruger indhold, som du må bruge. Se hvordan her.
Pressbooks directory
Læremiddel
Senest redigeret i januar 2025
Forfatter: Peter Leth
Kilder:
Topbilledet er et skærmbillede fra Pressbooks Directory