Forløb #18

Hvid Natur

Naturen er til at få øje på. Men hvad sker der, hvis den forsvinder? Dét skal du undersøge i dette forløb,  hvor vi tager et billede fra naturen, og fjerner en del af det ved at male det over med hvid.

Forløbet er lavet sådan at det er lige til at gå i gang med i BookCreator. 

Er du lærer så klik her.

Kapitel 1

Velkommen til Hvid Natur

Forklaring

I dette lille forløb skal du arbejde i Book Creator, som du finder på Skoletube. 

Du får din egen kopi af bogen Hvid Natur, som du skal arbejde med.  Herunder kan du se et eksempel på bogen.

Kapitel 2

Sådan gør du 

Start med en kopi

Du skal starte med at åbne BookCreator på Skoletube, hvor din lærer har lavet et bibliotek til dig. I dette bibliotek ligger der en bog med navnet “Hvid Natur”.

Du skal enten selv tage en kopi af bogen, men det kan også være at din lærer har gjort det sådan at du automatisk får en bog tildelt, når du går ind i biblioteket. Hør din lærer ad, hvad du skal gøre.

Filmen herunder viser hvordan du tager en kopi af en bog i BookCreator.

Når du har en kopi af bogen Hvid Natur er du klar til at gå i gang.

 

Sådan gør du

Når du har en kopi af bogen Hvid Natur er du klar til at gå i gang.

Bogen har først nogle eksempler og en lille video, der viser hvordan du kan tegne på et billede. Den video kan du også se herunder. Se filmen sammen på klassen, så er du klar til at gå i gang med at arbejde. 

Din opgave er nu at sætte et billede ind på de næste sider, og tegne en del af naturen over med hvid.

20 min.

Besøg BookCreator på Medier for Alle hvis du vil have mere hjælp.

Kapitel 3

Oplev bøgerne sammen

Oplev de hvide bøger

Gå sammen tre og tre, og se hinandens bøger. Kan I se hvad der mangler? Fortæl hvad I tror der gemmer sig bag det hvide område og lad derefter den, som har lvet bogen fortælle om det er rigtigt, eller hvad det er. 

Tjek også at der er navn på forsiden af alle jeres bøger. 

Snak sammen om der er ét billede, som I særligt gerne vil vise frem for klassen. Prøv at sætte et par ord på hvorfor I har valgt netop det. 

10 min.

Kapitel 4

Hvid på nye eventyr

Hvid på nye eventyr

I har nu prøvet at tegne en del af et billede over, sådan at man får en oplevelse af at noget er væk. 

Du har prøvet at fjerne noget i naturen. 

Men kan man bruge teknikken med at male noget over med hvidt til andre ting? Det kan I snakke om på klassen, og derefter prøve nogle af jeres ideer af på nogle nye sider i jeres bøger.   

Til læreren

Din forberedelse

Du skal oprette et bibliotek i BookCreator, som du inviterer dine elever ind i.

Du skal kopiere bogen Hvid Natur (du finder bogen her B8QZSQP) eller du kan hente bogen som .epub-fil og importere den til BookCreator eller Bookie.

Når du har bogen i et bibliotek, kan du instruere dine elever til at de kopierer bogen, når I skal i gang, (her kan I sammen se den øverste videovejledning) eller hvis du kender funktionen, så kan du også tildele dem bogen, sådan at de automatisk får en bog, når de besøger biblioteket.

Vi har fokuseret på

  1. at bruge et visuelt trick til at fremhæve noget i motivet.
  2. at give eleven en oplevelse ved at skabe et fravær af noget
  3. at naturen ikke skal tages for givet

Fakta

Besøg

Brugervenlighed

Forløb nummer 18 hedder “Hvid Natur”. Formålet er at bringe vores følelser for naturen i spil, sådan at vi både oplever glæden ved det vi gemmer samtidig med at vi kan opleve savnet over at naturen i vores billede er væk.

Ved at male med en helt uskyldig hvid farve på et billede, bringer vi tanker om naturbeskyttelse og sårbarhed i spil. Ønsket med forløbet er også at eleverne reflekterer over oplevelser, skønhed, ro, sårbarhed og ikke mindst handlemuligheder.

Forløbet er løst inspireret af fagbladet Mona, 4. nummer 2023, der handler om Bæredygtighed i Undervisningen.

PSST. Lyst til mere?

Vi har mange forløb på Medier for Alle, og særligt når det kommer til at gå ud og opleve naturen, er vi godt med. Besøg vores tema Open Felttur og få inspiration til flere lignende forløb.

Hvid Natur
Naturfag

Forløbet er udgivet maj 2025
Af Peter Leth

Kilder: Topbilledet af et træ er af RegalShare fra Pixabay