Forløb #22

Støj er møg

Støj er Møg er et forløb, hvor du vil lære at måle på støjkort, bruge data og selv producere data til at sige noget om den miljøpåvirkning, som støj kan være. 

Tid: 60 min.
MÅL: +6.kl.

Lærervejledning

Tema: Klimahandling Landbrug
FAG: Matematik, Natur/teknologi
Tool: MiljøGIS

Velkommen

Hvis man besøger dette link til Miljøstyrelsens Støjkort så kommer man til et kort som viser noget om trafikstøj målt på nogle få veje og på nogle af jernbanestrækningerne i Danmark.

Spørgsmålet er om vi også selv kan blive klogere på støjen i vores område? Besøg kortet og se om der er målinger i nærheden af dig.

Se film

Vi skal arbejde med

  • kort med data om støjmålinger
  • app eller andet udstyr til måling af baggrundsstøj 

Mål på kortet

Brug måleværktøjet

Når du besøger Miljøstyrelsens Støjkort så kan du også tænde måleværktøjet.

Prøv fx at mål bredden af hvor meget støjen breder sig fra en togskinne eller fra en stor vej.

På billedet herunder kan du fx se, at der er lavet en måling i bredden på Hillerødmotorvejen ved Farum. 

Opgaver

Hvorfor tror du at støjen fylder mest omkring søen og mindre i byen?

Tip

Du kan gemme linket til netop det sted og de lag, du arbejder med på følgende måde.
Værktøjer > Link til viste kortområde > Kopier til udklipsholderen.

Eksempel 

Sådan et link kan være velegnet at benytte som kildehenvisninger til rapporter eller som et link til andre, der måske kan have brug for at få hjælp til at vælge de rette lag. Det viste link fører i øvrigt til Aalborg Portland, der med deres produktion af cement i Aalborg Øst har en betydelig industriproduktion tæt på beboelsesområder.

Mål i virkeligheden

Brug app med lydmåler

Spørgsmålet er om vi også selv kan blive klogere på støjen i vores område? Svaret er selvfølgelig ja!

Vi skal bare lave nogle målinger. Det kan du med lydmåler fx med en lydmåler fra fysik eller med en app på din telefon. Se hvad I har på skolen – og gå på opdagelse. 

En lydmåler-app, der evt kan bruges kunne være denne. (iOS, Gratis, kræver ikke login, udviklet i EU).
Installer den evt på to telefoner og tjek om de måler det samme, når de ligger ved siden af hinanden – så har I lavet den første videnskabelige undersøgelse; nemlig at undersøge for fejlkilder.

Opgaver.

Prøv at lave en samtale med en kammerat, hvor I snakker 55 dB – og en hvor I snakker 70 dB 
55 dB er det gule område på kortet og 70 er mellem det røde og det lilla. 
Hvordan føles det at snakke med 70 dB? (Blev I forstyrret af de andre, da de prøvede at snakke så højt?)

Kan du snakke med 55 dB på 50 meters afstand? (Denne øvelse skal I lave et sted, hvor I ikke larmer 🙂 )
Drøft om I kan lave målinger i jeres område. Sæt evt målinger på et kort (se forløb #02)

Ressourcer

Viden om støj
Er støj farligt?

Støj har således sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredseffekter. Især støj om natten vurderes som skadelig, da støj om natten kan gøre det vanskeligere at falde i søvn, give dårligere søvnkvalitet, forstyrre søvnen og medføre for tidlig vækning.

Kilde (4. april 2023) Miljøstyrelsen

Dør man af støjforurening?

Ifølge rapporten dør 10.000 europæere hvert eneste år som følge af lydstøj. Dertil får 900.000 konstateret højt blodtryk, mens 43.000 bliver hospitalsindlagt på grund af hjertesygdomme og slagtilfælde som følge af støj. Hele 28 millioner EU-borgere oplever, at støjen forstyrrer deres nattesøvn.

Kilde: Information, Larm dræber langsomt

Hvad sker der i kroppen når der er meget støj?

Forskning har nemlig vist, at støj øger risikoen for en lang række sygdomme og gener, herunder hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk, stress, angst samt forøget risiko for forskellige hjertekarsygdomme og kræft.

Kilde: ALT.dk 5. sep. 20

Lærervejledning

Kære lærer

Støj er møg er et lille forløb, der sætter fokus på at arbejde med data omkring trafikstøj i jeres lokalområde.

Med et enkelt kort kan vi gå på opdagelse i de officielle målinger og en med en enkel app, kan vi lave vores egne støjmålinger.

Øvelsen giver grupperne mulighed for at tilgå data og naturvidenskabelige metoder i en problembaseret tilgang, samtidig med at de kan opstille løsnings- og konfliktscenarier, lig dem trafikafviklingen står overfor i de enkelte byråd og teknik- og miljø-forvaltninger.

Lav mere klimahandling

med fokus på

Energi

Transport

Affald & Genbrug

Jorden

Indkøb & Adfærd

KOLOFON

#22 Støj er møg

Dette forløb er en del af Medier for Alles temaside “KlimaHandling” og temasiden “Landbrug“. Formålet at støtte undervisning i klimahandling i at anvende åbne medier og åbne data i arbejdet.

Sidens mediekilder

Sidens topbillede: collage af billeder fra Unsplash cc-by-sa Peter Leth

Opdateret

maj 2023

Forfatter

Peter Leth