Forløb #56

Mit favoritspot

Kom med og dyk ned i tid og sted og lær hvordan du kan lave en plakat med et herligt eller særligt sted du kender.

Tænk dig, at lige om lidt har du lært at lave dine egne plakater med værktøjet Photopea, for det kigger vi nærmere på i dette forløb.

Tid: 60 min.

Lærervejledning

Tema: Open BY
Fag: Billedkunst, Dansk
Tool: Photopea

Velkommen

Om lidt har du lært et billedredigeringsværktøj at kende, og du har lært hvordan du kan sætte ord og billede sammen til en lille plakat.

Lad os starte med at se hvordan det kan gøres.

Se film

Vi skal arbejde med

Ressourcer

Forberedelse

Inden du går i gang

så husk på en ting. Billedredigering er et håndværk, og hvis du aldrig har arbejdet med billedredigering før, så husk at du om lidt vil opleve ukendte problemer – og hvis det skal give mening – så skal du holde ud og blive ved. 

Ellers er der ingen succes forude.

Du kan også..

finde et stort kort over jeres område, som I kan bruge til at snakke om hvilke steder, som betyder noget for dig og de andre i klassen. (Det er der en vejledning til på #1 Kort Fortalt

Sådan gør du 

Trin for trin

Bestem dig for et sted. 

Besøg din lokale side på Medier for Alle og besøg samlingerne med medier fra jeres område. 

Udse dig et billede, som du henter. Skriv ned hvor du har billedet fra, sådan at du til sidst også kan lave en kildeangivelse. 

Nu er det tid til at lave plakater. 

Se videovejledningerne herunder, og sæt den på pause for hver gang, der er lavet noget i filmen.

I kan også gå sammen to og to, og lade den ene være filmviser mens den anden arbejder.

Når I har lavet jeres første plakat, så gentag processen og lav nogle flere. (Det kræver nemlig lidt rutine at få billedredigering ind under huden, og du vil nok også opleve at du bliver skarpere på at kombinere billede og budskab for hvert forsøg).

1. Introduktion

Introduktion til forløbet

En kort forklaring om hvad vi skal lave.

2. Hent billede

At hente billeder

Denne film viser blot ét af de mange steder, hvor du kan hente billeder fra Albertslund. 

3. Remix plakat

Sådan henter du en plakat

Det er….. 

4. Byg din egen plakat

Her går vi i gang med at sætte billede ind og lave en lille tekst

Opgaver & Udfordringer

Plakat med fakta

Keep it simple siger man. Din opgave kan fx være at lave en plakat med ét udsagn, fx “Her er herligt at cykle” eller “Før vores skole blev bygget, så her sådan ud”.

Modsætning

Lav en plakat hvor tekst og billede modsiger eller modsætter sig hinanden.

Kontrasten kan nogle gange få os, der ser plakaten til at blive “forstyrret” eller få en tvivl om hvad der er meningen eller hvad der er rigtigt. 

Eksempler

Her er et lille galleri med nogle eksempler. Du kan skifte mellem billederne på de små pile i siden.

Nu kan du

  • åbne Photopea
  • oprette et nyt projekt
  • arbejde med tekst, farver og billeder i forskellige lag
  • eksportere dit arbejde som en plakat

Psst

Hvis du synes det er spændende at arbejde med det her, så se også lige forløbet Klimakunst.. 

Lærervejledning

Kære underviser

Hvad er bedre end at gå lidt på opdagelse i både nutiden og fortiden og få lavet en lille unik plakat med fokus på historie, natur, trivsel, det gode liv og vores fælles samfund?

Det er det, som I kan arbejde med i dette forløb. 

Alt hvad du finder på denne side er lavet for at det gerne skal være spændende, konkret, relevant, realistisk og aktivt medinddragende for jer at arbejde med i undervisningen.

Alle forløb er bundet op på at du kan gå i gang med din klasse og dit fag ud fra det du finder her. Hvert forløb er lavet sådan at du kan se hvilke fag og temaer, som forløbet passer til, og du kan se hvor lang tid vi foreslår at forløbet kan vare.

Der er videogennemgange af alle de steder hvor det bliver lidt teknisk. Vi foreslår at I ser vejledningerne sammen.

Er du tilfreds?

Du er vores vigtigste gæst på Medier for Alle - for det er dig, der som lærer, forsøger at gøre viden om åbne medier brugbart for eleverne. Tak.

Men er du tilfreds med Medier for Alle? Ellers kontakt Peter Leth, for så kan vi måske gøre siden bedre med dine tanker og erfaringer.

KOLOFON

#56 Mit favoritspot

Forløb på Medier for Alles har til formål at støtte undervisning i at anvende åbne medier og åbne data.

Sidens mediekilder

Sidens topbillede: Plakat cc-by-sa Peter Leth, oprindeligt foto er fra Albertslund Kommune

Opdateret

august 2023

Forfatter

Peter Leth