FAQ – ofte stillede spørgsmål

Åbent indhold er indhold, der er beskyttet af ophavsret, hvor ophavsmanden har valgt at give os nogle grader af friheder. Til at forklare hvad disse friheder betyder, er det meget udbredt at benytte en Creative Commons licens.

Åbent indhold betyder generelt at du må hente og vise indholdet, når du blot sørger for at overholde de betingelser, der følger med værket og at du sørger for at kreditere ophavsmanden. På alle vores portrætter af samlinger kan du se hvordan du klarer det med at kreditere rigtigt – og på denne side kan også se mere om at kreditere åbent indhold.

Creative Commons er både navnet for en international organisation, der arbejder for at gøre det nemt at dele viden på nettet og det er navnet på nogle licenser, som alle og enhver kan bruge til at vise hvordan man gerne vil dele sit indhold.

Der er flere milliarder ressourcer i dag på nettet som bruger en Creative Commons licens, og hvis du lærer disse licenser at kende, har du derfor også rigtig god mulighed for at vide hvordan du kan bruge dette indhold – men også hvordan du selv kan være god til at dele dine ting med andre.

Læs artiklen her for mere information.

Der kan være mange grunde til at lære Creative Commons at kende. Den umiddelbare grund er, at alt hvad du gør eller opfordrer til i skolen som udgangspunkt er ulovligt, hvis det omfatter brug af materialer, som I ikke har fået lov til at bruge. Typisk krænker vi ophavsretten, når vi beder eleverne lave en besvarelse, eller når vi laver vores undervisningsmaterialer af de ting vi foretrækker – men sådan behøver det ikke at være, og det kan Creative Commons være med til at rette op på.

Du skal lære Creative Commons at kende, fordi det er det eneste sikre værktøj til at lave en juridisk holdbar og samtidig menneskelig forstålig aftale mellem dig, der ønsker at bruge en anden persons indhold og personen, der har skabt det. Aftalen laver ophavsmanden og viser sådan set bare med en licens, at her er et indhold og en tilhørende aftale – vil du have indholdet skal du også overholde aftalen.

Ingen andre former for aftaler giver dig de samme skolevenlige vilkår og muligheder. Ingen andre aftaler rummer muligheden for at du kan kopiere, sprede, gengive, offentliggøre, bearbejde og ændre et værk, sådan som en Creative Commons-aftale gør.

Intet andet aftalesystem kan læres på fem minutter og intet andet aftalesystem end Creative Commons licenser kan bryste sig af at være anvendt på over 1,5 milliarder medier.

Creative Commons kan også hjælpe dig med at dele dine ting, og samtidig blive krediteret for det.

Ja. Creative Commons er gratis at bruge for alle. Enhver – også dig – der laver noget, kan selv bestemme om indholdet skal gøres tilgængeligt for andre med en Creative Commons licens.

Der er ingen andre end dig der ejer retten til dit værk, heller ikke med en Creative Commons licens. Du fortæller bare hvad andre må med dit værk.

Creative Commons som organisation er non-profit, og styres af en bestyrelse og en daglig ledelse. Økonomien består af bidrag fra organisationer, virksomheder, foreninger, fonde og private. Kun ansatte i hovedorganisationen arbejder lønnet, mens de mere end 70 lokale afdelinger rundt om i verden arbejder frivilligt. I afdelingen Creative Commons Danmark sidder undertegnede Peter Leth som formand (eller chapter lead) mens forlægger og entreprenør Christian Villum  og advokat Martin von Haller er med som medlemmer af den danske afdeling.

Læs mere om Creative Commons på hovedsiden .org og på den danske side creativecommons.dk.

Ja. Hvis en person har været død i 70 år efter sit dødsår, er de værker personen måtte have fremstillet som udgangspunkt ikke længere beskyttet af denne eller arvingers ophavsret. (§ 63 Forældelse).

Når ophavsretten forældes bliver værkerne offentligt eje, det der på engelsk kaldes public domain. I Danmark har vi desværre ikke nogle traditioner eller værktøjer til at markere denne forældelse. Det har man i den engelsktalende del af verden med markeringen PD.

Forældelse anno 2022, betyder personer der døde i eller før 1951, nu har været døde i 70 år efter deres dødsår. Vær dog opmærksom på at selv om fx H.C. Andersens eventyr, i deres originale form, er frit tilgængelige, så er nye versioner, fx omskrivninger til et mere nutidigt dansk, regnet som et nyt værk, og dermed er forfatteren til den nye version beskyttet af ophavsretten.

Hvis du er nysgerrig efter at se hvem, der har været død (længe nok) i forhold til forældelse af ophavsretten kan en side som denne på Wikipedia være meget nyttig at starte på.

Nej. Der er særligt et område, som man ikke vil kunne finde en download-knap og cc-licens ved, og det er der hvor de kommercielle interesser spiller ind: spil-, musik-, forlags- og filmindustrien. Du finder hverken Madonna nyeste album, den seneste James Bond-film, næste sæson af Game of Thrones eller andet i den genre. Til gengæld kan du sagtens finde andre spil, musik, bøger og film, der ER udgivet åbne licenser.

Derudover må man også sige, at det åbne indhold, som findes nu måske primært er skabt af to aktører, nemlig almindelige mennesker, der kan lide at skabe noget, som de gerne vil vise frem, og så organisationer, gallerier, museer, arkiver og biblioteker, der har set digitaliseringen som et redskab til at sikre bevaring og formidling. Det betyder også, at nogle samfundsforhold, kulturer og vidensområder måske ikke kommer lige så tydeligt frem som andre.

I mange år have jeg svært ved at finde billeder af iranske atomanlæg og asiatiske slumkvarterer, men det kan jeg ikke længere bruge som eksempel. Så skal vi opsummere; så er det alt minus Madonna og Bond.

Hvad må man ALTID med Creative Commons?

Helt generelt kan man sige om et værk, der er udgivet under en Creative Commons licens, uanset hvilken licens, der er valgt, at enhver Creative Commons licens giver dig ret til at:

• kopiere værket (downloade en kopi af værket på din computer)
• distribuere værket (fx sende det til elever, dele med kolleger eller hvor og til hvem du ellers har lyst)
• vise værket offentligt (fx på klassen, til forældremøder, ude ved vejen etc.)
• fremvise det digitalt (fx i klassens kanal, på Aula eller Lectio, på læringsplatformen, en hangout etc.)
• ændre format (fx brænde det på en cd eller dvd eller ændre værket til et format, der kan afspilles på andet udstyr)

Enhver Creative Commons licens:

• dækker hele verden (så vi kan sidde i Danmark og hente fra alle hylder)
• er gyldig lige så længe som værket er beskyttet af ophavsret (Creative Commons licensen udløber når værkets ophavsret
• forældes, for så bliver værket offentligt eje / public domain)
• kan ikke kaldes tilbage (så hvad du først har hentet under en Creative Commons licens, vil du altid kunne beholde under denne licens)
• er ikke eksklusiv (så mulighederne er uendelige og gælder for alle)

Disse forhold gælder uanset hvilken licens, der følger værket. Er det ikke fint?

Når du henter indhold under en Creative Commons, har du også accepteret en aftale mellem dig og ophavsmanden, nemlig at du laver en korrekt kreditering. Det er simpelthen afgørende for, at du må bruge indholdet.

CC0-licensen siger, at ophavsmanden ønsker at give afkald på alle sine ophavsrettigheder, og tolkes ofte som at det er ok IKKE at kreditere ophavsmanden. Den danske ophavsret siger i §3 at man skal kildeangive. Så hvem skal man lytte til?

Som udgangspunkt er det ophavsretten vil skal lytte til, men (og nu er det et “tror” og ikke “ved”-svar du læser) at man godt kan undlade kreditering alligevel, fordi samme §3, Stk. 3. siger “Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket”. (Kilde)

Måske kan man sige, at andres brug af et værk under en CC0-licens er en afgrænset brug af værket, og at det derfor godt kan være muligt, at ophavsmanden frafalder sin ret i dette afgrænsede brug. (Det er min teori. Personligt synes jeg at kreditering er en god rutine at have med sig i alt hvad man laver og bruger af indhold).

Begynd med frie mediesamlinger, hvor kreditering ikke er et krav. Når du føler at du har styr på at kreditere, så kan du åbne for de store åbne samlingr, som kræver at du krediterer. 

Har du lyst til at læse mere grundigt på tingene, vil vi anbefale, at du starter med at læse lærervejledningen sammen med siderne Hvad er Creative Commons, Sådan krediterer du og sidst Undervisningstips. 

Den største fælde, hvis man kan kalde det en fælde, er når man henter et cc-materiale, som man derefter bruger uden at kreditere. Alle Creative Commons’ licenser (undtagen CC0) kræver, at du krediterer værkets navn, cc-licensen, ophavsmanden og et link til kilden, og hvis man ikke overholder den aftale, har man forbrudt sig på en juridisk robust aftales betingelser – og det kan straffes.

Den største misforståelse er derfor, at Creative Commons bare er et stort tag-selv-bord, som man kan bruge uden at sige tak. Det er forkert.

Sandheden er, at Creative Commons ér et stort tag-selv-bord, hvor du må bruge det meste indhold, som du har lyst, NÅR du samtidig siger tak og overholder kravene om kreditering.

Hvis du henter indhold under forskellige creative commons licenser, kan der være situationer, hvor to forskellige licenser ikke kan matches. Du kan fx ikke sætte en licens der kræver ikke-kommerciel anvendelse sammen med en der tvinger at det gerne må bruges kommercielt.

Du kan heller ikke bygge videre på indhold, der ikke må ændres.

I diagrammet herunder kan du se hvilke licenser, der kan klare at blive sat sammen, og hvilke licenser, der giver konflikter.

Link til kilde

Sådan læser du skemaet: 

Hvis du står med et medie under en bestemt licens, finder du licensen i den lodrette kolonne. Herefter kan du følge den vandrette række for at se hvilke licenser, der tillader et remix (V) og hvilke, der ikke gør (X)
Du kan også stå med to medier, og så blot finde deres indbyrdes møde i skemaet og aflæse om det er ok eller ej, at mixe disse to.

Vær opmærksom på at du også selv skaber et værk, når du remixer, og at du derfor også kan eller skal anvende en åben licens på dit remix. Du skal fx bruge samme licens når du remixer indhold, der har Share-Alike-betingelsen i sin licens. Husk også på at du sammen med dit remix skylder de originale materialer at blive krediteret, sådan at man ved hvad du remixer fra. (Dette krav gælder dog ikke for PD og CC0-indhold).

Man taler nogle gange om en undtagelse i ophavsretten, som handler om kopiering af materialer til privat brug.

Vi har henvendt os til Kulturministeriet angående en uddybning af hvad ligger i betegnelsen privat brug. Deres svar kan du læse her (.doc)

Du må altså gerne kopiere dine egne ting, til dit eget og til din husstands brug. Men du skal skelne mellem om det er analoge kopierer eller digitale kopier og helt ærligt – den private kopieringsregel er mest for, at du kan lave en sikkerhedskopi til skuffen derhjemme. Så lad være med at tænke, at den private brug rækker til, at du må vise det på Facebook eller sælge til dine nærmeste venner.

Hvis du sidder og tænker på hvem der anbefaler at verden bruger åbne ressourcer og deler med åbne licenser, så er der her et par henvisninger, som du kan læse: 

UNESCO anbefaling til OER – læs mere (De peger desuden på en at åbne ressorucer styrker en række verdensmål). 

Danmark: Kammeradvokatens papir til OS2 – læs mere (Papiret henviser derudover til en række nationale og internationale aftaler, som de skiftende danske regeringer har tilsluttet sig gennem tiden.)

På jura på Københavns Universitet har en række af de studerende valgt at udgive deres specialer omkring forskellige nedslag i ophavsret og immaterielle rettigheder under Creative Commons licenser. 

Det betyder, at vi har en særlig ressource her. Prøv selv at se

Jeps. Du finder Medier for alle på Facebook og på Instagram.

På Facebook er der plads til dialog og spørgsmål og på Instagram kan du nyde alle de fede åbne medier som vi poster løs af.

Jeps. Tag kontakt til Peter Leth på 5152 2387, så kan du høre nærmere om hvordan vi kan gøre det for jer.

Alle undervisningsmaterialer på Medier for alle er udgivet under Creative Commons licensen cc-by-sa (den samme som på Wikipedia). Det betyder at du kan downloade og bearbejde frit. Hvis du laver nye materialer skal du huske to ting. Du skal udgive dit materiale under den samme licens som du fik den herfra, altså cc-by-sa, og så skal du skrive at det er en bearbejdet version du har lavet (husk dit eget navn) efter et oplæg fra Medier for alle.

Meget gerne. Sig hvad du mener kan være med til at gøre din undervisning eller dine elevers medievaner og informationssøgninger skarpere. Så vil vi prøve om vi kan hjælpe.