Kort & Godt

Dette tema er til dig, der vil lære gode korttjenester at kende, fx fordi du ønsker at stoppe med at bruge Google Maps.

Siden er delt op i fire afsnit.

  1. Til ressourcepersonen
  2. Kort og fotos over Danmark
  3. Kort og fotos internationalt
  4. Ophavsret

 

KATEGORI: Temaside , Open By

00

Slut med Google Maps - hvad nu?

Google Maps er slukket – hvad nu?

Google Maps lukkes - hvad så?

Google Maps er ikke det eneste kort i verden. Det er heller ikke et kort vi nogensinde har haft lov til at kopiere fra. 

Derfor er det ikke en stor ulykke eller noget egentligt tab. 

MEN

Det skaber et behov for at vi skal lære nye steder at kende – og det lærer du her.

Derfor skal du glæde dig

Du skal glæde dig, fordi du, dine kolleger og jeres elever og studerende i virkeligheden har mange fordele ved at lære nye korttjenester at kende.

I den seneste tid er der sket store påvirkninger af skolernes brug af værktøjer og tjenester på nettet. Spørgsmål om datasikkerhed, login og hvilket ejerskab, der står bag tjenesterne har spillet en afgørende rolle.

For at gøre rent bord kigger vi også på en sublim erstatning for Google Street View nemlig Mapillary, der også dækker hele verden – og som gør det med 360-billeder og almindelige billeder, hvor begge typer kan og må downloades.

Forskellen på det vi præsenterer her, og så Googles platforme er dog samtidig meget vigtig at understrege. For vi koncentrerer os udelukkende om værktøjer hvis indhold er udgivet under åbne licenser. Det betyder konkret at vi faktisk (i modsætning til Googles tjenester) gerne må downloade data , billeder og grafiske gengivelser fra de tjenester vi omtaler.

Det betyder adgang til kort vi må bruge, kopiere fra, tage med os, arbejde videre på og dele med dem vi vil.

Rigtig god fornøjelse

Peter Leth, Medier for Alle

01

Til ressourcepersoner

Her følger nogle forslag til hvordan I kan hjælpe og kommunikere omkring erstatninger for Google Maps. 

Besked til ressourcepersoner

Del del del. Hver dag er der milliarder af børn i de danske skoler, der kunne have kæmpe glæde af at arbejde med kort og geodata i undervisningen.

Men de kan måske ikke finde de bedste løsninger – slet ikke nu, hvor Google Maps er lukket på jeres skole. Det kan de nu! Hvis du hjælper dem ind på denne side.

Så god fornøjelse – del del del. Og lad os komme i gang med at bruge kort og luftfoto – og denne gang bruge åbne og sikre sider til at blive klogere sammen !

Besked til kolleger

Kære alle. Google Maps er som I ved slukket. Derfor vil vi anbefale den guide som Medier for Alle har lavet, som hedder Kort og Godt. Besøg siden https://www.medierforalle.dk/kortgodt 

Har I spørgsmål kan I stille dem til os eller bruge Medier for Alle på Facebook.

Webinar til kolleger

Indkald alle relevante personer til et webinar, hvor Peter Leth, Medier for Alle, gennemgår de vigtigste værktøjer og deres anvendelse både didaktisk og ikke mindst i forhold til overholdelse af ophavsret og vilkår.

Som medlem af Open By kan det gøres uden beregning. 

Besked til elever

Hej

Der er slukket for Google Maps på skolens netværk. Derfor har vi nogle forslag til hvilke andre kort og værktøjer, du så skal bruge. Dem har vi samlet på https://www.medierforalle.dk/kortgodt 

Der kan du se en liste over fede kort, luftfotos og værktøjer som du kan bruge i stedet. Hvert værktøj er vist sammen med forklaring og videovejledninger.

Medier for Alle er en side der giver dig gode råd til at bruge steder på nettet med medier, som du gerne må downloade og bruge. Hvordan du finder, henter og siger tak med en kildeangivelse ser du på deres side.

02

Kort over Danmark

Kort & luftfoto

På SDFI Kortviser har du altid de bedste kort til rådighed. Vælg korttype eller det nyeste luftfoto. Vælg dit område og få det gemt som et billede, som du fint må bruge, hvis du krediterer Kilde:SDFI Kortviser

Lær at bruge SDFI Kortviser

Vi kan også anbefale OpenStreetMap, som har flere forskellige layouts som du måske kan have glæde af at hente og bruge.

Lær at bruge OpenStreetMap

 

Målinger på kortet

SDFI Kortviser har også et fedt værktøj til at lave målinger af afstande og arealer. Følg linket og se filmen “Mål længde og areal” så er du godt i gang.

Lær at måle med SDFI Kortviser

 

Street view

Vil du have street view, så kan du bruge tjenesten Mapillary. Der er mange millioner af billeder fra hele landet. Start med at følge linket herunder og lær hvordan Mapillary fungerer, så er du godt i gang.

Hent street view med Mapillary

 

Nysgerrig på ekstremregn

På SDFI Kortviser kan du se hvordan regnvand ledes væk i jeres område, og du kan lave skybrud og se hvor vandet vil samle sig. Se filmen Ekstremregn på SDFI Kortviser og lær hvordan – og plask – så har du et kort med masser af vand.

Lær at modellere ekstremregn

 

Vild med højdekurver

Vil du se højdekurverne i et område ? Så kan SDFI Kortviser også hjælpe dig med det. Du tænder bare i venstre side for højdekurver og vupti har du et kort med kurver.

Lær at bruge højdekurver

 

Andre Danmarkskort

Husk at du faktisk også gerne må hente et danmarkskort på DMI eller på Danmarks Statistik. Hvordan du henter kort hos dem, og hvordan du siger tak, det lærer du om på de to links.

DMI  / Danmarks Statistik

 

Vidste du, at der er over 1.800.000.000 street view billeder, som du kan besøge og hente fra. Alle billeder er cc-by-sa, så du skal bare skrive en kreditering som fx her:
Ulfborg cc-by-sa Peter Leth, hentet fra Mapillary.

03

Kort over verden

Kort 

Verdens bedste verdenskort hedder OpenStreetMap. Det må du hente lige hvor du vil. Se hvordan du gør inden du henter kort fra Burundi og Bremen.

Lær at bruge OpenStreetMap

 

Flotte kort

Du skal også kaste et blik på de kort som Stamen har udviklet ovenpå OpenStreetMap. Herlige kort, der har vidt forskellige udtryk.

Lær at bruge Stamen Maps

 

Street view

Vil du have street view, så kan du bruge tjenesten Mapillary. Der er over 1,5 milliarder billeder fra hele verden. Start med at følge linket herunder og lær hvordan Mapillary fungerer, så er du godt i gang.

Hent street view med Mapillary

 

Kort

Verdens bedste verdenskort hedder OpenStreetMap. Det må du hente lige hvor du vil. Se hvordan du gør inden du henter kort fra Burundi og Bremen.

Lær at bruge OpenStreetMap

 

04

Styr på ophavsret

Er du i tvivl om hvordan du siger tak, når du bruger et kortmateriale fra nogle af de steder vi har omtalt her?

Så besøg enten samlingen med Kort & Luftfoto, læs vores FAQ eller gå til vores oversigt over licenser.

Ophavsret - sådan gør du

Brug af klip fra andres podcasts

Som udgangspunkt må du kun bruge klip fra andres podcast, hvis de har givet dig lov.

Hvis du ikke kan få tilladelse til at bruge klip fra den ønskede podcast i din podcast, så kan du i stedet vælge at fortælle, om det du har hørt i en anden podcast. Det må du nemlig gerne.

Brug af interviewet

Det er vigtigt, at du altid aftaler med dine interviewpersoner, hvordan dine optagelser skal bruges og udgives.

Det er en god idé, at notere kontaktinformationer til dem du har talt med, så du kan kontakte dem igen.

Husk også at give dine kontaktinformationer til dem du interviewer, så de har mulighed for at kontakte dig.

Det er en god idé, at lade dem du interviewer lytte til og godkende brugen af interviewet i din podcast inden du udgiver den.

Husk altid at være respektfuld overfor dem du arbejder sammen med i produktionen af din podcast.

Brug kun et interview på den måde som du har aftalt med personen, da interviewet blev lavet.

Droit moral - den moralske ophavsret

En person kan trække sin tilladelse tilbage, hvis vedkommende føler sig misbrugt eller udnyttet. Eller hvis vedkommende føler sig fremstillet på en krænkende eller nedladende måde.

Husk altid at være respektfuld overfor dem du arbejder sammen med i produktionen af din podcast.

Brug kun et interview på den måde som du har aftalt med personen, da interviewet blev lavet.

 

Betingelser for brug

I forbindelse med brug af nogle typer indhold, kan der der være betingelser for, hvordan du skal udgive dit indhold. De betingelser er du forpligtet til at overholde.

For eksempel siger cc-by-sa licensen, som du ofte møder på Wikipedia, at du skal dele på samme vilkår. Det betyder, at din podcast skal udgives under samme licens.

Alle de samlinger du møder på denne side om podcast består af frit indhold. Det betyder at du kan bruge indholdet uden at være forpligtet på selv at udgive med en særlig licens.

Bruger du indhold fra nogle af de andre samlinger, som du finder her på Medier for alle, så er det vigtigt at du holder øje med om du skal være opmærksom på betingelserne. Det fremgår af de enkelte sider.

Du skal være særlig opmærksom, hvis du finder et indhold der er udgivet under en Creative Commons licens, hvor der står ND, som en del af licensen

ND står for no-derivatives, hvilket betyder at værket ikke må bearbejdes. 

Når du laver en podcast, så bliver optagelser, lyde og musik samlet i en ny produktion, og det er en bearbejdning, selv om du måske ikke klipper eller redigerer i den del der er udgivet med ND i licensen. 

Undgå derfor at anvende indhold der er udgivet med begrænsningen ND.

Du kan læse mere om Creative Commons licenser hos Creative Commons Danmark

KOLOFON

Kort & Godt

Denne temaside er udgivet af Medier for alle, med det formål at give nogle veje ind til indhold, viden og undervisningsressourcer.

Den er udviklet takket være bidrag fra kommuner i Danmark, der via projektet Open By har sikret en afgørende udvikling af Medier for Alle.  

Sidens mediekilder

Sidens topbillede er af Ulfborg Skole fra SDFI Kortviser. Kort fra Esbjerg er fra Mapillary, tak til alle bidragsydere på OpenStreetMap, Skrivemaskinen er af Markus Winkler. Vinkelsliberen er af cottonbro fra Pexels.

 

Opdateret

marts 2023

Forfattere

Peter Leth