iNaturalist

Hvis du ikke allerede havde gættet det, så byder iNaturalist på alt, hvad der har med natur at gøre. Pattedyr og reptiler, kaktusser og blomster, vandpytter og vandfald; iNaturalist har det hele.

Billederne er selvfølgelig udgivet under Creative Commons licenser, og du kan tilpasse din søgning til netop den licens du måtte ønske. Det gør det både nemt og hurtigt at gå på safari efter et frit og åbent billede, som du må hente og bruge, lige som du vil.

KATEGORI: Billeder

Fordele

Stor samling af frie og åbne billeder fra naturens verden, som er kategoriseret med stor omhu, så det er nemt at søge og finde.

Fagligt velegnet til

iNaturalist er en hver biologilærers drømme-hjemmeside. Her kan man både finde billeder (og nogle gange lyd + video) af alverdens dyre- og plantearter.

Sådan siger du tak

iNaturalist bruger Creative Commons licenser, så du kan altid hente billederne frit. Du skal dog være opmærksom på, om billederne kræver kreditering eller ej – og selvfølgelig hvorfor. Det er heldigvis nemt at se både licensen og ophavsmanden ved hvert billede.

Fakta

Besøg

Brugervenlighed

Sådan gør du

Lær at hente billeder

Det er nemt at hente billeder på iNaturalist.

  1. Vælg “Udforsk” på iNaturalist og klik på en kategori. Du kan også klikke på søgefeltet øverst og taste et søgeord.
  2. Find et billede, som du kan lide.
  3. Hent billedet ved at højre-klikke på det, og bagefter klikke på “Gem billede som…”.
  4. Husk at tjekke licensen, hvis du ikke allerde har valgt den.

Kun CC0-billeder

Tilpas søgning til én bestemt licens

Det er enkelt at tilpasse din søgning efter licenstype. 

  1. Vælg “Filtre” øverst til højre
  2. Vælg “Flere filtre” nederst til venstre 
  3. Vælg Licenstype
  4. Vælg CC0 eller den licens, der passer dig.

Tools til Medier 

Tools for alle

Billeder er noget, hvor alle kan være med. De er nemme at finde og hente, men også at tage selv. De fleste har i dag en mobiltelefon, som hurtigt og nemt kan tage et lige så flot billede, som mange digitale kameraer. Men hvad hvis man gerne vil mere end bare tage billeder?

På Tools for Alle har vi en stor samling af programmer og værktøjer til billedredigering. Med dem kan du ændre farver, beskære, zoome og meget mere. Bedst af alt er alle værktøjerne helt frie og åbne.

Vi anbefaler

… at du kun bruger indhold, som du bruge. Se hvordan her.

Fortsæt din ekspedition efter medier

Alle har ret til at vide, at der er nogle valgmuligheder åbne for os – uanset om vi leder efter apps, software, viden eller medier.

Hvad du vælger, er op til dig. Men du skal vide, hvad du vælger mellem.

iNaturalist
Billeder  

Senest redigeret i august 2023

Forfatter: Peter Leth, Simon Højgaard

Kilder:
Topbillede CC BY-SA zinogre
Ikoner er fra NounProject