Hvad er du?

begynder - øvet - erfaren

Begynder

Begynder?

Du skal gå efter de samlinger, hvor du i fakta-boksen kan se at der står Begynder.

Som Begynder er det vigtigt, at man kun henter de medier, som er meget nemme at bruge rigtigt. De nemmeste medier er dem, som slet ikke kræver, at du laver en kildeangivelse.

Du kan fx bruge SMK eller Thorvaldsen, og hvis du kan spotte en reklame, kan du også bruge Pixabay og UnSplash og mange andre.

Hvad skal jeg lære for at gå fra nybegynder til øvet?

Kort sagt, så skal du lære at fortælle hvor du har hentet tingene fra. Så hvis du begynder at skrive, at du har fundet dit billede, din film, musikken eller hvad du henter fra DENNE SIDE og at mediet er lavet af DENNE PERSON, så er du godt på vej. 

Er det muligt at tage en test, for at se om jeg er dygtig nok til at blive øvet?

Ja. Hvis du eller din skole, eller jeres kommune er medlem af OpenDenmark eller OpenBy-samarbejdet, kan vi hjælpe dig med at tage vores test-opgaver. Lige nu er denne service kun forbeholdt medlemmer.

Øvet

Øvet?

Du kan både gå efter samlinger for begyndere og for øvede. Men du skal nok passe på med at gå efter ekspert-samlingerne.

Som øvet ved du godt hvad det vil sige at lave en kildeangivelse. Du kan læse mere om kildeangivelse på vores FAQ-side, hvis du er i tvivl.

Når du kan lave en kildeangivelse, så er der rigtig mange samlinger, som du kan bruge løs af.

Hvad skal jeg lære for at gå fra øvet til erfaren?

Du skal lære mange ting. Fx detaljer omkring licenserne, som er vigtige for, at du kan håndtere et større samspil af forskellige licenser i én produktion.

Vi vil gerne hjælpe dig videre i den proces. Som medlem af OpenDenmark kan du være med til at støtte udviklingen af Medier for alle – og dermed kan dit bidrag være den asfalt vi kan lægge, som alle kan køre på.  

Er det muligt at blive certificeret eller tage en test, for at se om jeg er dygtig nok til at blive erfaren?

Ja. Hvis du eller din skole, eller jeres kommune er medlem af OpenDenmark kan vi hjælpe dig med at tage vores test-opgaver. Lige nu er denne service kun forbeholdt medlemmer.

Erfaren

Erfaren?

Der er ikke langt fra øvet til erfaren, for 90% af arbejdet med at være dygtig til at bruge åbne ressourcer handler om 1) kreditering og 2) compliance (altså overholdelse af de brugsvilkår og betingelser, der er for den valgte licens).

De sidste 10 % handler om at kende krogene.

En krog er fx at kende til forskellen mellem et samleværk og et bearbejdet værk. Det er vigtigt, fordi du nogle gange kan have et stort og mangfoldigt indhold, hvor en samlet produktion af disse medier, kan være i konflikt fordi de enkelte mediers licenser ikker er forenelige til at understøtte en fælles slutlicens.

For eksempel: Indhold under cc-by-sa siger, at du skal udgive et nyt afledt værk under samme licens. Indhold under cc-by-nc-sa, siger på samme måde, at du skal udgive nye afledte værker under samme licens. Så derfor kan de to licenser ikke bruges som ressourcer i et nyt værk, da de ikke begge vil kunne komme “derfra” med den samme licens.

Der er mange flere kroge. Som medlem af OpenDenmark er du i stand til at støtte udviklingen af Medier for Alle. Fx sådan at vi kan uddybe mere her. 

Har du brug for hjælp?

Dette er kun en overfladisk opdeling af hvordan vi kan sikre en tryg start og en progression. Har du brug for hjælp så kan du som medlem hjælpe os med at hjælpe dig. Du kan også spørge i vores Facebookgruppen Medier for alle eller kontakt os.

Billedkilde øverst på siden:
Dreng hopper ud fra klit cc-by Varde Kommune, hentet fra Flickr.

Billedet øverst på siden Dreng hopper ud fra klit cc-by Varde Kommune, hentet fra deres smukke samling på Flickr