Guide om 

Billeders ophavsret

Ophavsret er en ret, der gælder en i periode. Når perioden er slut, siger man at ophavsretten er udløbet eller forældet. Når ophavsretten er det, er værket frit. Frit som i H.C.Andersens eventyr. 

Noget af det som man måske bruger allermest fra nettet er billeder. Og netop billeder kan faktisk være lidt specielle helt at afgøre hvordan opretten gælder for. Man kan nemlig tage et billede så det er et billede, og man kan tage et billede, så det er et værk. Hvis det er et billede, er det beskyttet i 50 år efter det er taget, og hvis det er et værk, så er det beskyttet hele fotografens levetid + 70 år efter. Men hvordan ser man om et billede er det ene eller det andet? 

Dét kigger vi på her i denne guide, så du kan lære nogle af de forhold at kende, som gør at du bedre kan forstå hvornår et værk er beskyttet af ophavsret og hvornår det ikke er. 

Hvorfor er det smart?

Jov, for så bliver du for det første mere sikker i at vide hvad du må, og du lærer, at der er værket, som du skal holde dig fra, og værker, som det er ok at kigge nærmere på, og måske bruge til noget. Så ved at kende ophavsrettens varighed bliver du samtidig klogere på at være mere sikker.  

Et billede eller et værk?

Når vi kigger på billeder, er der en særlig detalje i loven om ophavsret. Et billede er nemlig ikke bare et billede. Det kan være to forskellige ting. Det kan være et fotografisk billede eller et fotografisk værk.

Nu skal du holde tungen lige i munden.

Et fotografisk billede er når du tager et billede uden rigtig at tage dig sammen. Du skyder bare og ser bagefter om der kom noget godt i kassen. Det kan være fordi du vil fotografere noget du pludselig får øje på. Sådan et billede, har du ikke brugt kunstneriske kræfter på at forberede eller tage. Det er skudt on-the-fly i en situation, der bød sig og det du har fotograferet har måske slet ikke bemærket at du tog billedet.

Det billede har 50 års beskyttelse efter optagelsen, i ophavsretten.

Fotografisk billede

Fotografisk værk

Et fotografisk værk, er når fotografen gør sig umage. Måske har fotografen forklaret, opstillet og instrueret sit motiv til at stå på en bestemt måde.

Det er måske også en professionel fotograf, som faktisk har en uddannelse i at tage billeder.

Det billede har 70 års beskyttelse efter fotografens død, i ophavsretten.

 

Kan man være i tvivl?

Kan man se forskel på det ene frem for det andet? Hvem bestemmer om det er et billede eller et værk? Hvordan ser en kreativ og bevidst beslutning ud?

Når man skal afgøre om et fotografi er et billede eller et værk, så kan man komme i tvivl!

Lad os prøve at grave lidt i det, og forbered dig allerede nu på at det kan blive lidt langt i spyttet. 

Du kan nogle gange se forskel, og vi skal måske starte med værkerne, hvis ophavsret er den mest omfattende. Disse værker er fx opstillede billeder. Et opstillet billede vil du fx kunne gentage. 

Så man kan måske spørge: Kunne man tage to ens billeder her? Og er svaret ja, så kunne det være et tegn på at billedet er opstillet. Men det behøver det jo ikke at være. Det kunne også bare være lidt heldigt fanget, så det ser opstillet ud. (og så kan man diskutere om det er et billede og ikke et værk). 

Man siger at et fotografisk værk har originalitet. At det skal være originalt. Det kan fx være at fotografen har truffet nogle valg. Er fotografiet ikke originalt, er det derimod et fotografisk billede. Læs mere på Kulturministeriet udlægning og derudover så er det sikkert også rart lige at læse §70 i loven om ophavsret, som formulerer rettighederne til fotografiske billeder.

Og så djævlen i detaljen

§70 stk 4 er vigtig også at fremhæve her. For reglen om beskyttelse i 50 år af fotografiske billeder gælder slet ikke hvis man fotograferer et billedkunstværk, hvis ophavsret er udløbet. Altså kan affotograferinger af billedkunstværker, hvor dennes skaber har været død i +70 år efter sit dødsår, ikke kræve beskyttelse.

Det kan have betydning for fx ansatte på et kunstmuseum, der fotograferer værker af deres samling.

Hvem kan man spørge?

Kan man se forskel på det ene frem for det andet? Hvem bestemmer om det er et billede eller et værk? Hvordan ser en kreativ og bevidst beslutning ud? 

Når man skal afgøre om et billede er et billede eller et værk, så kan man komme i tvivl! 

Hvis du er i tvivl, så kan du starte med at træffe det mest sikre valg; At betragte billedet som et værk. For henter du et billede, hvor fotografen har været død i over 70 år, så vil det jo både være frit som værk og som billede. Så dermed er det i begge tilfælde fri af ophavsret. 

Du kan også træffe din egen beslutning; at du vurderer at en fotograf, der er uddannet og som lever som fotograf kan siges at være værkskaber. Du kigger på billedet og bliver imponeret, så er der måske en følelse af noget originalt, som vækkes i dig, og så er det måske rimeligt at mene at det er et fotografisk værk

Det kan også være at du tænker at det er et skodbillede eller at det ser ud som om at ingen til byfesten lagde mærke til at der blev taget billede af dem, mens de kårede den bedste ringridder, og hvis fotografen så heller ikke ligefrem arbejde på den lokale avis, men måske bare var en af byfestens glade deltagere, så er du måske tættere på at kunne vurdere billedet som et fotografisk billede.

 

Hvem skal bestemme?

I nogle tilfælde kan to parter være uenige om et fotografi er et værk. Hvem har så ret? 

Dét er der ikke ét svar på. Men lad os nu sige at du står ved en samling billeder fra 1975, som du mener er billeder. Billederne er altså taget for over 50 år siden, så hvis de er fotografiske billeder, så er deres ophavsret også udløbet. Så kunne det mest rimelige vel være at du starter med at kontakte fotografen, hvis det er muligt. 

Det kan også være at billederne er overdraget til et arkiv, og så kan du prøve at tage en snak med dem, om de kender til billedernes ophav. 

Det er dig, der skal afgøre hvornår du er tryg og sikker i din sag. Og i sidste ende ville man være nødt til at få en dommer til at afgøre det i en retssag, hvis man vil have en afgørelse i en sag, hvor to parter ikke kan finde enighed.  

 

Eksempler på værker og billeder

Eksempler mangler. Kommer

Eksempler mangler. Kommer

Fotografiske billeder og værkers ophavsret er senest opdateret i februar 2026.